- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
238

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Parret til Brudekamret, og efter at de nygifte var komne til Sengs,
gik alle, en for en, hen til Sengen og lykønskede dem
[1]. Skikken
veg først, da Retsbevidstheden lidt efter lidt var bleven vænnet
til at betragte beskrevne Papirer, Embedsmænds Attester,
Udskrift af Kirkebøger o. s. v. som lige saa gyldige og fuldt saa
holdbare Beviser som de dødelige Vidnesbyrd af dem, der en
Gang havde "fulgt Brud og Brudgom til Senge med stor Ære
og Pral"[2]. Da saa i det 18de Aarhundrede en ny Tids Ideer om
Følelseslivets Ret og det unge Samlivs Uforkrænkelighed trængte
igennem, slog man hos de højere Stænder pludselig om til det
modsatte. Brudesengen, der hidtil havde været Brylluppets
Hovedklippe, blev nu til den skjulte Rede, som ingen maatte vide,
hvor var. Rejseklædt tog Brudeparret om Aftenen Afsked med
alle de forbløffede "Vidner", for de to alene at drage enten til
det "nye Hjem" eller helst for en Stund ukendte ud i den vide
Verden.

Som bekendt har denne nye Skik, støttet af en frisk Digtekunst,
hurtigt gennemtrængt de øvre Samfundslag i Norden. Vil
man derimod have et Billede af de gamle Forhold, som de var
for en tre, fire Hundrede Aar tilbage, førend endnu den
ovenomtalte Udartning havde ormstukket den jævne Troskyldighed, saa
se man hen til Forholdene paa Færøerne i det 19de Aarhundrede.
Naar Gudstjenesten i Brudekamret her er endt, gaar de vejrbidte
Gæster en for en hen til Sengen, kysser Brudgom og Brud og
forføjer sig derpaa adstadigt ind i den anden Stue for at danse og
drikke paany[3].

*



Naar i det 16de Aarhundrede de muntre Vidner endelig forlod
Brudekamret, traadte som sidste lykønskende "Bruderedersken"
hen til Sengen
. Hun, der jo i Reglen havde laant de
mange Smykker, hvoraf Brudekronen var dannet, tog denne i
Forvaring, lagde Sengetæppet til Rette
over Parret og
trak Spærlagnerne sammen paa Himmelsengen. Det var
gammel Skik. Derfor hedder det i Folkevisen om Hr. Nilaus,
hvis Fæstemø, stolt Adeluds, Dronningen i hans Fraværelse


[1] P. L. Brandorff: Beschr. der Vermählung des Kronprintzen,
1721. Uldallske Saml. no. 511, 8vo.
[2] Vnge Karlis oc Drengis Speil, vdsæt paa Danske
af Rasmus Hansen Reravius (Kbhvn. 1571). Bl. I4.

[3] Magazin for Rejseiagttagelser, udg. af
R. Nyerup, I, 220.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free