Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
".... Kære Søster! For Tidender at skrive Dig til, da maa Du
vide, at Gud Almægtigste haver skikket det saa, at Helligtrekongers
Aften da lod Erik Eriksen kaste sig min kære Morbroder-Datter
Jomfru Margrethe Gyldenstjerne i Seng til sig, dennem
baade til Lykke og Gode i den hellige Trefoldigheds Navn til sin
Ægtehustru at have. Og udi de otte Dage derefter eller ved det
trent [omtrent] lod min kære Morbroder-Søn Gabriel Gyldenstjerne
kaste Fru Kirstine Hr. Holger Rosenkrans’es Efterleverske
i Seng til sig i den hellige Trefoldigheds Navn, dennem baade
til Lykke og Glæde og alle vores Venner. Kære Søster! disse
Tidender skriver jeg Dig til og beder jeg Dig, at Du vil give min
kære Broder, Esge Bille, det til kende og for visse Tidender og
udi Sandhed...«[1].
Denne saaledes sydfra indførte, nye Udtryksmaade blev dog
ikke af lang Varighed i Danmark. Mod Syd var Skikken paa Veje
til at erklæres for simpel, og den fandt derfor heller ikke i sit nye
Hjem blivende Tilhold, hverken hos den danske eller hos den
indvandrede, holstenske Adel. Selv paa Tysk hed det i det 17de
Aarhundrede om adelige Giftermaal i Danmark, at Bruden blev
Brudgommen "tilført og ægteskabelig bilagt", "tilført og bisat"
o. s. v.[2].
Hvor afdæmpet end Fremgangsmaaden ved Sengebestigningen
muligt blev i Danmark i Slutningen af det 16de Aarhundrede, saa
var det hele dog endnu en løjerlig Forestilling. Hvad enten
Brudgommen sprang paa svensk eller Bruden blev "werpet" paa
holstensk, maatte Befordringsmaaden erklæres for gammeldags,
hvor rig paa sindbilledlig Skønhed den end monne være. Heraf
fulgte dog ikke, at Ærkebiskop Laurentius Paulinus’ Udvej, at
lade Parret holde Rast paa Vejen, idet de paradisklædte knælede
ved Sengen, var nogen afgørende Forbedring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
