Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drapa, der her var gengivet ved saa simpelt et Middel som et
Par Sko. Og undslog Brudepigerne sig for at falde til Føje og
løskøbe dem, traadte Ægteskabets krænkede Gudinde frem i
Form af Bruden i et Par Slæber, med lydelig Klage over sine
uduelige Brudepiger, der ikke vilde ofre deres Strømpebaand for
at bringe hende paa god Fod[1]. I Nordvesttyskland har
nogenlunde tilsvarende Skikke holdt sig til vore Dage
[2].
En helt forskellig Tankegang laa endelig til Grund for Skikken
i Telemarken. Her brugtes endnu i det 18de Aarhundrede, at det
skulde være en fattig Dreng, der under Brudens Afklædning
aftog hendes Sko[3].
Som det vil ses, har den gamle, jødiske Skik traadt dybe Spor
i den nordiske Bevidsthed. Det oprindelige er langtfra endnu helt
udvisket. Det kommer f. Eks. til Syne i de mange Maader,
hvorpaa der hos de gotogermanske Folk ved Hjælp af Sko tages
Varsel om den tilkommende Ægtemand; ligesom det er til Stede i den
danske Overtro, at naar en Enkemand eller Enke gifter sig paany,
bør vedkommende sikre sig mod første Prioritetshaver ved i
Bryllupsnatten at lade sine Sko staa med Hælen mod
Sengen; saa kan den afdøde ikke komme og sætte Splid mellem de
nygifte[4].
Og fra Slægt til Slægt overleveres fremdeles det
modtagne. Endnu lader man i Englands højeste Samfundslag det
halvforstaaede gaa videre ved at kaste en gammel Sko efter det
bortrejsende Brudepar[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
