- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
211

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selv om saa kraftig Modstand hver Gang forklares af særlige
Grunde, saa var det dog, som vi straks skal se, staaende Skik, at
det sidste Skridt, Bestigningen af Sengen, kun skulde ske
nødtvungent. Aar 1688 meddeler en dansk Præst endnu som sit
almindelige Indtryk: "Bruden, besynderlig iblandt gemeen Mand,
græder, naar hun følges til Sengs"[1]

Graaden overdøves dog af Følgets Sang. Alle Blusbærerne
sang nemlig, og gik det ret festligt til, ledsagedes Optoget af
et særligt Sangerkor. I Helsingør sattes Aar 1578 bestemt
Takst for, naar Skoledrenge "Bruden følge med Sang til
Brudehus"[2].

I den katolske Tid havde Sangen særligt drejet sig om
Jomfru Maria
, der en Gang ligesom Bruden var af Gud bleven
bestemt til at føde, og hvis Velsignelse derfor nu nedbades over
denne. Ikke faa danske Maria-Viser fra den katolske Tid er
endnu bevarede, af hvilke nogle passer godt til at have været
benyttede ved denne Lejlighed[3].
Naar Følget derpaa var samlet
inde i Brudehuset, drak man, i Fortsættelse af de tidligere
Skaaler eller "Minder" for Alfader, Kongen og Brudeparret o. s. v.,
et sidste Bæger: "Maria Minde". Derfor hed det i den
gullandske Lov: "Efter Maria Minde da have hver Mand Hjemlov,
og Øl bæres ikke længere ind"[4].

En af de hyppigst benyttede Sange hed: "Mariaskjold",
hvorved vel sigtedes til, at man nedbad hendes Beskærmelse over
Bruden. Det er maaske forvirrede Stumper af denne Sang, der
har holdt sig hos Almuen, naar en gammel Tiggerkone i
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede kunde synge for Biskop
Pontoppidan:

         En Jomfru ren oprunden er.
         En Rose over alle Kvinder.
         Hun er den væneste, i Verden er,
         Hun kaldes Himlens Kejserinde.

         Hendes Hals saa hvid som Hermelin,
         Hendes Kinder saa roselig røde:
         For hun var saadan en Jomfru fin,
         Skulde hun vor Herre føde
[5].

Eller som den endnu synges paa Færøerne som Signevise:


[1] J. J. Sorterup:
Brudevers til Holger Ritz til Palsgaards Bryllup 1688, Anm. a.
(Hjelmstjernes Samling no. 3820, 4to.)
[2] Danske Samlinger 2den Række, VI, 334.
[3] Brandt og Helweg: Den Danske
Psalmedigtning 1ste Del, I-XXIII og 5-8.
[4] Sweriges gl. Lager, utg.
af Collin och Schlyter, VII, 196.
[5] E. Pontoppidan: Everriculum (Hafniæ 1736). S. 70. --
Slutningen af Visen, fra "Sct. Stefan han leder de Foler i Vand"
o. s. v., har næppe hørt med til, hvad der blev sunget paa Vejen
til Brudehuset. Smlgn. Danmarks gamle Folkeviser, udg. af
Sv. Grundtvig, II, 518-24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free