Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 6. Skaaldrikning
- 7. Brudedansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En stor Beroligelse var det dog, at ogsaa Tilhørerne havde
ondt ved at fastholde en Traad og derfor ikke længer egnede sig
for den højere Kritik. Thi det skønnedes let, efterhaanden som
de kom frem mellem Bord og Væg for med stive Blik og
usikker Holdning at krydse ud i rum Sø paa Gulvet, at det var ikke
de samme friske Folk som for seks Timer siden. Det var et
sprogligt Udtryk, som ogsaa en senere Tid vilde kunne
godkende, naar Gæsterne, efter at Taksigelse ved Bordets Slutning
var holdt, betegnedes som "aftakkede" eller "afdankede"[1].
*
7
Efter Bordet begyndte man straks paa Dansen. Det var en
af Hovedfordelene ved de nye Skikke, at man ikke længere som
i det 16de Aarhundredes Midte holdt Middag i Hjemmet og
Aften paa „Kompagniet“ eller Raadhuset[2], men kunde gaa lige over
fra Spisen og Drikken til Dans. Hos Kongen og de rigeste
Adelsmænd foregik dette saaledes, at man begav sig til en anden Sal,
hvor Dansen blev holdt. Hos Landets store Flertal skyndte man
sig at fjærne Bordene og dansede saa i samme Stue.
Naar man erindrer de fleste mandlige Gæsters Tilstand mod
Slutningen af Maaltidet, kan det ikke undre, at Kvinderne, især
de yngre, kunde ønske Bordet snarligt hævet og Dansen i Gang.
Et virksomt Middel til at opnaa dette var at faa Musiken til at
spille eller „Daviderne“ til at istemme en ret iørefaldende
Dansemelodi, saa at de lysthavende, trods tøvende Køgemester og
Bordbøn, begyndte af sig selv og trak Resten med ud midt paa
Gulvet. For saa vidt Kvinderne sad spærrede inde paa
Hæderspladser langs Væggen, var der intet andet for end at stige op
paa Bænken, sætte Foden paa Bordet, og over Fade, Skueretter
og Vinpøle gøre et dristigt Spring ud i den ventende Dansers
Arme.
Dette sidste var blevet almindelig Skik hos den danske Adel
omkring Aar 1580. Men det var ikke behageligt for ældre
Herrer, der maaske endnu langtfra var færdige med Maaltidet, med
eet at mærke Bordet ryste, Sølvstob vælte og alt forrykkes, blot
[1]
Abdanckung gegen den Hochzeit-Gästen (Tob. Hinzii Epistel vnd
Werbungs-büchlein, Lpzg. 1629, S. 394 fgg.)
[2] Forordninger,
Recesser o. s. v. 1558-1660, udg. v. V. A. Secher, I, 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0150.html
