Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar i Stykker og Grøden flyder til alle Sider, et Optrin, der
straks vækker Uro, men bag efter Morskab, naar Fadet viser
sig at have været et gammelt Skaar, Grøden hvidt Gulvsand.
Derimod turde det være et Udtryk for senere Aarhundreders
Erfaring, naar man i visse Egne opsætter Skaalgivning til
Spillemænd og Køkkenbetjening, indtil de har gjort fuld Gavn for
Pengene, altsaa til Brylluppets sidste Dag[1].
*
Med Skaalgivningen var Festens alvorlige Del til Ende.
Bordet hævedes dog ikke derfor; den glade Stemning var blot
i stærk Stigning.
Al selskabelig Glæde, særlig en saa voldsom som det 16de
Aarhundredes, kræver et fælles Forbindende for ikke at skumme
over og udarte. Men hin Tid besad ingen Taktstok til at samle
Trampene i Trit. Bordsange brugtes ikke og Bordtaler ikke
heller. Det var først, da i det 18de Aarhundrede Pietismens Tryk
var hævet, at man indførte Rundsange til Vinens, Kærligheds og
Venskabs Pris. Og det var først i det 19de Aarhundrede
Tredjestandens Magtstræb,der indførte Bordtalerne, aandrigt hoverende
opefter mod det gammeldags fornemme, nedefter anvisende
Mængden den passende Virksomhed at give sit Bifald til Kende.
Det 16de Aarhundrede besad begge disse to Former endnu kun
i fremmed Hylster. Degnene besørgede, mens Gæsterne spiste
og drak, baade Korsang og Enkelt-Forestilling. Men just paa
dette Trin af Middagen, naar Skaalgivningen var omme, viste
saadan Ordning sig i sin Ufuldkommenhed. Dels smuttede flere
og flere af Sangerne bort, bedaarede af Fadenes og Kandernes
altfor dragende Magt; dels følte Gæsterne, fyldte og veltilfredse,
en Trang til Selvvirksomhed, der ikke længere kunde stilles ved
at lade andre synge for sig.
Da intet fælles forenende fandtes, frembragte man det efter
Evne, om end i ufuldkomne Former. For at komme i Forhold
til Per og Povl i Salens anden Ende, kastede man – ligesom
nu til Dags et Par nikker til hinanden og drikker et Glas sammen
– en Sveskesten eller et Kyllingeben i Hovedet paa
vedkommende, som Udtryk for, at man var gamle, rigtig gode Venner.
[1] H. F. Feilberg:
Fra Heden (Haderslev 1863). S 96. -- Samlinger jydsk Hist. og
Topografi III, 304, IV, 38. -- Det pudsige Træk, at Spillemændene
gerne spillede falsk, naar Skaalen gik, af lutter Iver for at se,
hvad der gaves: Nicolovius: Folklifwet i Skytts härad i Skåne
(Lund 1847). S. 155.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0139.html
