- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
130

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Drik, Dans, Kys eller hvad hun kun med Taarer efterkom, var
altsaa Brudens Vederlag til hver især; en sindbilledlig, maaske
gennem Aartusinder bevaret Efterklang af en oprindelig Skik,
som vi ikke kender. Hertil svarede de egentlige Gaver, som hun
i det 16de Aarhundrede endnu efter middelalderlig Vis gav til de
fornemste Deltagere i Festen. Sin Husbond gav hun en Skjorte,
det ældgamle Udtryk for en Kvindes Selvhengiven til en Mand.
De andre Hovedgæster fik en Krans, tydeligt nok Billedet paa
hendes Jomfrukrans, som hun nu aflagde.

I det 16de Aarhundredes Begyndelse var det Skik, at Bruden
gav ogsaa hver af Brudesvendene en Skjorte. Saaledes uddelte
omkring Aar 1500 Jomfru Magdalene Krognos uden Anstød tyve
Skjorter til sine Bryllupsgæster, foruden naturligvis den, hun gav
sin Brudgom[1].
En lignende Skik omtales i Folkevisen, hvor Bruden siger til sin Brudgom:

         Jeg gav eders gode Hofmænd
         Skjorter smaa, vare hvide som Ben
[2].

Men mod Aarhundredets Midte synes man at være bleven klar
over det upassende i, at Bruden gav andre end Brudgommen
Sindbilledet paa en saa inderlig Omfavnelse. Fra nu af var det
kun i Landets Udkanter, at sligt fandt Sted, som naar ved et
Præstebryllup i Thoten i Norge Aar 1594, hvor Bispen var Gæst,
det hedder: "Sendte Bispen sin Søn Evert til Bruden med et
Stykke Guld, og hun forærede Bispen igen med en Skjorte"
[3].
Dette var en gammeldags, altfor dyb Nejning af en landlig Brud
for sin Mands overordnede. Ingen, der vidste Besked, fandt
længer paa sligt. Fra Dronning Sophia og lige til den, der blot
havde mærket sig, hvorledes det gik til ved det sidste adelige
Bryllup paa Raadhuset, indskrænkede alle sig nu til blot at give
een Skjorte, Brudgomsskjorten. Som bekendt har denne
Brudens Gave, der fremdeles var almindelig i det 18de Aarhundrede
[4],
holdt sig i flere Egne hos Nordens Bønder indtil vore Dage
[5].

Skjorten, der betegnede for udpræget en Omfavnelse, maatte
imidlertid afløses af en anden Gave. Den erstattedes af den blotte
Tagen om Halsen i Form af et Halstørklæde eller en Krave,
der fra nu af blev Brudens passende Gave til hver Gæst, hun
vilde yde særlig Tak. Det behøver næppe at tilføjes, at Finheden


[1] Danske Magazin IV, 316-17.
[2] Sv. Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser II, 199 (v. 13).
-- Abrahamson, Nyerup og Rahbek: Udvalgte Viser fra Middelalderen,
I, 320.
[3] Biskop Jens Nilssons Visitatsbøger, udg. ved Yngvar
Nielsen. S. 292.
[4] Amaranthes: Frauenzimmer Lexikon (Lpzg. 1715). S. 256.
"Bräutigams Hembde". -- Der wohl informirte Bräutigam (Copenhagen
1729). S. 672. -- Moths utrykte Ordbog. G. K. S. no. 774 d.
"Brudgoms-Skjorte".
[5] Se f. Eks. L. Fr. Rääf: Saml. t. e. beskr. ö. Ydre härad
i Östergöthland I (Linkøping 1856). S. 113.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free