Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forretningsmæssigt. Biskop Bircherod skriver herom i sine
Optegnelser: "Ved Tjenestefolks Bryllupper i København blev
Brudegaven i min Tid sendt til deres Husbond, som havde bekostet
Brylluppet og ladet Gæsterne bede, for at det kunde vides, hvad
man gav"[1].
Frygten for Brudegaver som noget simpelt, der nedsatte
Modtageren i almindelig Agtelse, holdt sig i Danmark hos
Folkets øvre og mellemste Lag indtil den store franske
Revolution, der bortvejrede denne som saa mange andre Fordomme.
Først efter 1830 og endnu mere efter 1848 brød dog den gamle,
længe tilbageholdte Strøm af Brudegaver atter frem i frit
Løb.
Hos Nordens Bondestand derimod har Forbindelsen med
Oldtiden ikke været afbrudt. Endnu forekommer den gammeldags
Skaalgivning i sine oprindelige eller dog kun lidet
ændrede Former hele Norden over. I Sundeved blæses der efter
den sidste Ret ved Middagsbordet "til Gjav". En stor hvid Skaal
sættes foran Brudeparret, og heri ofres efter bestemt Orden af
alle Gæsterne. Gaverne bestaar i Penge indlagte i forseglet
Konvolut med Navns Underskrift, Sølvtøj o. s. v. Ved et middelstort
Bryllup Aar 1852 indkom i Skaalen, foruden flere Dusin Sølvskeer
i alle Størrelser, desuden 800 Kroner i rede Penge. Hver
rækker først Bruden, derpaa Brudgommen Haanden, og bydes
saa en Snaps af Brudeføreren eller et Glas Vin af Brudesmykkersken,
alt som de ønsker det[2]. I Raabjerg ved Skagen uddøde
Skikken omkring Aar 1840. En saadan "Brudeskænk" beløb sig
her kort forinden sjældent til mere end mellem 20 og 30 Rdlr.
og den havde tabt sin oprindelige Betydning, idet Gæsterne
betragtede den som en Art Betaling for, hvad man havde nydt ved
Brylluppet[3]. Omkring 1830 fandt Skaalgivning Sted i Ringe Sogn
paa Fyn[4]. Paa Fur vedvarer den
endnu[5].
I Sverige forekommer den gamle Skik, eller forekom indtil
for nylig, baade i de tidligere danske Landsdele, i Gøtarige og i
Svearige[6]. I Norge er
Kystlandskabet Söndmöre, syd for Romsdals
Fjord, Skaalgivningens Hovedarnested. Her har Taksten
for, hvad hver bør lægge i Skaalen, hævet sig i den nyeste Tid.
Omkring 1840 kunde f. Eks. en Gaardmand nøjes med for sig
og Hustru at give otte Kroner; omkring 1860 krævede Skik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
