Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følge skriver – at den franske Konge var ganske ubekendt
med denne Skik, at der skulde gives Brudegaver, hvad i Frankrig,
Italien og Tyskland kun var Brug blandt Fattigfolk, og derfor
havde han ikke medgivet nogen saadan[1].
I Virkeligheden var jo
selv efter dansk Lov den franske Udsending den eneste, der bar
sig rigtigt ad. Men hvorledes Dommen herover lød, fremgaar af
den officielle Festberetning, hvori det med en spydig Vending
hed: "Den franske Udsending var af visse Aarsager ikke tilstede
ved denne Lejlighed"[2].
Enhver indviet forstod, at han var kneben
ud; uindviede kunde dog underlægge det den hæderlige
Fortolkning, at han sov Rusen ud fra Gaarsdagen.
Et Par Dage efter gjorde Christian den Fjerde sin og Kirstine
Munks Datter, Sophia Elisabeths Bryllup med Christian Pentz.
Atter her kom paa Festens anden Dag Brudegaverne frem, denne
Gang efter Bordet. Først gav Kongen et sølvforgyldt Bordstel til
to Tusind Dukater. Saa maatte Kansleren hen til det Bord, der
som et tomt Alter stod og ventede paa Offer, og afgive sin Gave;
derpaa Marsken og alle de andre. Efter dem kom Adelskvinderne
ligeledes med Gaver, en lang Række, saa at de fremmede
Øjenvidner, der ikke forstod Sproget, fik Tid nok til at lægge Mærke
til, at det ved denne Lejlighed ikke gik efter Rang eller Alder,
men efter Tjenesteaar i Ægteskabet[3]. Om Udbyttet hedder det:
"Det have alle Mennesker bekendt, som det saa, at de ikke til
nogen Bryllups Højtid havde set flere Guld- og Sølv-Kander og
Drikkekar, end som til dette blev foræret"[4].
Som Herren er, saa følge hans Svende. Det regnede ned, som
vi har set, ved Laurits Ulfeldts og Else Parsbjergs Bryllup 1640
med Guldmønter og Drikkekar paa gammeldags Vis ganske som
ved en adelig Skaalgivning i det 16de Aarhundrede. Og at end
ikke Enevælden straks formaaede at fortrænge de gamle Skikke
hos den danske Adel, fremgaar af følgende Dagbogsoptegnelse
om Holger Thotts Bryllup Aar 1673 med Ole Rosenkrans’ Datter,
Jomfru Helvig: "Dagen, efter at de var kopulerede, indstillede
sig de unge Brudefolk i den store Brudesal, staaendes hun
ovenfor hannem, havde et firkantigt Bord med en hvid Silkedug bredt
frem for sig, hvor da Morgengaven blev presenteret. Dernæst
fremkom hendes Forældre og foræred dem den skønne Herregaard
Marsvinsholm i Skaane, af Værdi med underliggende Gods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
