Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes den omhyggelige Fortegnelse at borge, der er naaet til
Nutiden, en Opskrift, der nøje gør Rede for, hvor mange og
hvilken Art af Guldstykker enhver af henved hundrede Personer
har givet. Man ligesom hører Opraaberens Stemme, naar der i
denne forekommer andre Mønter end de sædvanlige Rosenobler,
og det f. Eks. ved Ægteparret Iver Krabbe og Edele Grubbe
hedder: "en halv Rosenobel, to Guldkroner og to Pistoletter"
[1].
En saadan Skaalgivning maatte kunne indbringe noget. Værdien
af de 60 Drikkekar, der erlagdes som Gaver ved dette Bryllup,
hvis Vægt hver især nøjagtig anføres, samt hvorvidt det var
forgyldt Sølv eller kun hvidt Sølv – udgjorde ialt henved 7000 Lod.
Værdien af Pengestykkerne var omtrent 6000 Kroner i vore
Penge. Andre Opgivelser svarede hertil. Borgmester i Odense
Thomas Brodersen Risbrich fik f. Eks. til sit Bryllup 1703 1/2
Lod Sølv og 2260 Kroner i rede Penge[2]. I Midten af det 18de
Aarhundrede ansloges et stort Bryllup paa Amager til at
indbringe 12-1600 Kroner[3]. Og omkring Aar 1800 et tilsvarende i
Blekinge til imellem 800 og 1200 Kroner[4].
Sligt kunde da ogsaa udgøre en ganske betydelig aarlig Udgift
for søgte Bryllupsgæster. Meget betegnende har Fru Sophia
Brahe i sin Regnskabsbog maattet indrette sig en egen Afdeling
for denne Art Udgifter. Aar 1627 gav hun ni Brudegaver, hver
Gang fra tre til otte Rosenobler; Aar 1630 elleve; Aar 1632 tolv.
Men i dette Aar lagde hun desuden gentagne Gange fire
Rosenobler indeni en Sølvkande, hvis Værdi langt oversteg
Pengestykkerne[5].
Og ved et enkelt Bryllup gav hun ialt 616 1/2 Lod
Sølv[6].
Under disse Omstændigheder vil man kunne forstaa Anna
Billes sikkert lidt slukørede Fornemmelse ved at modtage
følgende Brev fra sin Broder i Udlandet, Peder Bille. Tidligere
havde han skrevet fra Kassel, hvorhen han Aar 1536 var bleven
sendt for at optugtes ved Landgrev Philip af Hessens Hof:
"Kære Søster! beder jeg dig gerne, at du vilde vel gøre og bede
mig til det Bryllup, naar Gud vil, at det skal ske, saa vil jeg med
Guds Hjælp komme til dig paa den samme Tid". Men da saa
Brylluppet stod, mødte han ikke selv, men sendte i Brudegave
følgende Brev: "Kære Søster! maa du vide, at jeg veed intet, at
jeg kan sende dig til Boskab, efterdi du haver giftet dig; men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
