Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens Skaalen gik rundt, satte Brudgom og Brud sig i Reglen
atter paa Plads, og med Rette, thi det kunde tage lang Tid. I
Bergen var det dog Skik, at Bruden skulde følge rundt med
Bollen og drikke enhver Gæst til; men Aar 1552 forbød
Øvrigheden enhver Brud, være sig rig eller fattig, "at omgaa med
den Dannekvindeskaal at drikke til hver Person i Huset, men
at hun alene drikker hendes Brudgom til og saa lader Skaalen
gaa omkring Bordet, ligesom hans Dannemands Skaal foregaar"
[1].
Samme Skik omtales Aar 1664 endnu i Sverige, hvor det
hedder: "Brudens Omgang og Gavers Samlende af Gæsterne, som
nu er brugeligt, synes at være en helt urimelig Ting, hvorfor
denne Uvane bør aldeles aflægges og afskaffes"[2].
I Størstedelen af Norge og hele Danmark sad Bruden paa
sin Plads hos Brudgommen, saa længe Skaalen gik rundt. I Ro
sad hun dog ikke. Thi her var det Skik, at hun, medens
Indsamlingen stod paa, skulde græde uophørligt. Denne Skik har
holdt sig i begge Lande ned til det 19de Aarhundrede. Endnu
for lidt over halvthundrede Aar siden hedder det fra Raabjerg
ved Skagen: En let Graad blev anset for anstændig og passende.
Lykkedes det hende ikke at komme i saa bevæget en Sindsstemning,
lød det med Hvisken mellem Gæsterne: "det var en haard
Brui, hun fældte olier en Taar". Græd hun derimod meget,
udtydedes dette ofte saalunde: "Ja, det gør mig sgu rigtig ondt for
dæ sølle Maren, for a tror int, hun glemmer Niels saa let (en
tidligere Kæreste)"[3].
Da det var baade Dannemandens og Dannekvindens Skaal,
der blev drukket, skulde jo tvende Skaale gaa rundt. Dette synes
ogsaa ofte at have været Tilfældet. Man ofrede dog kun i een af
dem, rimeligvis i dens, hvis Slægtning man var. Ikke-Slægtninge
havde i saa Fald frit Valg. Det var et saadant Tilfælde, der f. Eks.
forelaa, da Christian den Tredje Aar 1555 befalede sin
Staldmester Erik Rosenkrans at møde paa Kongens Vegne ved en
Drabant-Høvedsmands Bryllup. Derfor hed det ogsaa i Brevet:
"Skikke vi dig derhos to Rosenobler, som du paa vore Vegne
skal skænke enten Brudgommen eller Bruden, hvilken dig selv
tykkes bedst at være"[4].
Ofte gik dog vistnok kun een Skaal
omkring, nemlig Brudens. Og ligesom Brudgommen hyppigt selv
ofrede i hendes, saaledes gled i daglig Tale ogsaa Fællesudtrykket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
