Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skaal skal ingen drikke, fordi han er en Aand, han kan ikke
drikke vor Skaal. Dernæst drikker jeg mine Svigerforældres, og
mine Forældres, og alle Slægtninges og alle gode Venners og min
kære Hustrus Skaal"[1].
Det er vistnok fra denne Række Skaaler, at den endnu i de
gotogermanske Lande brugelige Festskik skriver sig med de
officielle Skaaler under Maaltidet, begyndende med Kongens. Og det
var vistnok fra samme Skaalrække, især dens sidste Led, at den
folkelige Udlægning i Reglen udledte den gængse Betegnelse for
at holde Bryllup: "at drikke Bryllup". Med stor Troskab blev
nemlig, som oftere berørt, dette Oldtidsudtryk bevaret I
Middelalderens Folkeviser var det staaende: "Saa drukke de deres
Bryllup", "om Søndagen drukke de Bryllup", "han drak sit
Bryllup med Ære", "drukke de Bryllup i Dage fem"[2] o. s. v.
Endnu Aar 1705 skrev Biskop Bircherod i sin Dagbog: "Sendte
jeg Brevet med Nicolaj Aagaard, som oprejste til Thy for at
drikke Bryllup med afgangne Christen Mortensens Enke". Eller:
den og den Præst fik Orlov at drage til København, "hvor han
agtede at drikke Bryllup med sin Kæreste"[3].
Det var ikke tilfældigt, at dette ældgamle, hedenske Udtryk
holdt sig. Det havde vel oprindeligt sigtet til, at Parret, naar det
var viet ved Berøring medThors Hammer, havde tømt et Bæger
sammen, og hermed var Ægtepagten afsluttet. Men dette
Oltidsbegreb om, hvad der betegnede Ægteskabets Stiftelse, forsvandt
ikke med Hedenskabet; det flagrede endnu længe efter omkring,
rede til at fæstne sig overalt, hvor der viste sig en Lejlighed. Vi
har set, at det vistnok dannede Forbillede for Altergangen i
Kirken eller dog for den underlige Sædvane, at Parret selv
medbragte Vin did og drak sammen. Det havde ligeledes affødt den
Skik, at Parret straks ved Hjemkomsten fra Kirken tømte et
Bæger i Fællesskab og kastede de sidste Draaber bort over sig.
Tydeligst endelig optraadte det gamle Minde i den Maade,
hvorpaa Brudeparrets Skaal blev drukken.
Skøndt de enkelte Landsdele her fulgte noget afvigende
Fremgangsmaader, var dog det fælles, at Brudgom og Brud traadte ud
paa Gulvet og tildrak hinanden som Dannemand og
Dannekvinde, idet der samtidigt udtaltes de bedste Ønsker
og Løfter. Snart var de selv de ordførende, snart Køgemesteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
