Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slutte mig til af Virkningen paa Damerne, der blev forlegne og
rødmede derved"[1].
Under al denne Munterhed og disse Løjer glemtes ikke een
Ting: at sørge for de fattige. Dette var et af Datidens
smukkeste Træk, ikke ejendommeligt dog for den alene, men nedarvet
fra Katolicismens Dage og maaske fra fjærne, hedenske Slægter.
Sindbilledligt fandt denne Tanke for de fattige sit Midtpunkt hos
selve Brudeparret. Ligesom ofte de tvende alt udenfor
Kirkedøren havde uddelt Penge til de dèr forsamlede Stoddere og
herved forsikret deres egen Fremtidslykke, saaledes tog de nu ved
Bordet gerne lidt af hvert Fad, lagde det paa en egen Brikke,
spiste selv deraf og lod Resten gaa ud til de fattige[2]. Sligt
medførte Enighed og Fremgang. Det var denne Skik, som Biskop
Palladius mindede dem om senere at blive ved med: "Naar I
sidde hjemme i eders Hus ved eders Bord og have en Ovn ret
for eder, da vænner eder til at have et lidet Fad hos eders store
Fad og slaa dèr en Skefuld varmt udi og et Stykke Brød eller Fisk,
hvad Gud haver undt dig, og lad din Dreng eller Pige løbe hen
dermed tvært over en Gade, hvor du vedst, at saadanne fattige
ere. Vælg dig en Lazarus ud, som du kan vise noget godt, naar du
brygger, bager eller fanger Mad, der kan siden tage dig med i
Himlen igen"[3].
Noget lignende gentoges af de øvrige Gæster, for saa vidt de
hver især passede at levne noget. Tidligere havde altid
"Brøddisken" – det flade Stykke Brød, der laa foran hver og tjente
som en Slags Tallerken – været en sikker Rest. Paa denne
tilskar man jo Kødet, som man med Knivspidsen havde fanget i
Fadet. Brøddisken blev saaledes gennemtrukken af Sauce, og
enhver lod med Vilje noget Kød blive tilbage derpaa, for at de fattige
kunde faa baade Brød og Kød.
Et Tilbageskridt for disse var det derfor, da Trætallerkener
blev almindelige. Vel lod man ligesom før rigelige Levninger blive
tilbage herpaa, thi den nye Lære om Troen som den ene
saliggørende havde ikke formaaet at udslette Slægters Børnelærdom:
"Almösse frelser et Menniske fra al Synd og Død"[4]. Men nu var
det ikke som fordum gjort med at række Brøddisken i Grams til
de fremstrakte Hænder udenfor Vinduet. Nu skulde man have
Tallerkenen tilbage, den havde jo Værdi, skulde maaske snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
