Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mogensen, og denne Forordning faldt det ham næppe svært at
faa tvunget igennem.
En lignende Begrænsning som den, her foresloges, at Maaltidet
skulde være til Ende Klokken fire-fem, fastsattes af Frederik
den Anden for Adelens Vedkommende Aar 1586 og endda i lidt
strengere Form, for saa vidt Maaltidet her kun maatte vare til "tre
eller fire Slæt udi det længste"[1]. Men paa denne og et Par andre
Indskrænkninger nær lod Frederik den Anden Adelen have sit
Fripas. Særlig hvad Bespisningen angik, nøjedes han med blot
at give Raad. Hans sidste Regeringsaar var derfor Bryllupskostens
Guldalder.
*
Der var to Hovedmaader at ordne Middagen paa, en mere
gammeldags og borgerlig og en nymodens, fyrstelig.
Den gammeldags gik ud fra, at en Middag bestod af saa og
saa mange Retter. En for een skulde disse bringes ind. Om
Rækkefølgen kunde der tvistes, om man f. Eks. skulde begynde med
Klipfisk eller ej, og hvor den ny Stadsret, Sødsuppe, skulde
anbringes; men om Hovedindholdet var man i det 16de Aarhundredes
Slutning ligesaa lidt i Tvivl som endnu i det 19de hos
Nordens Landbefolkning: Tørret Fisk, Sødsuppe, Svinesteg,
Risengrød og Kage. Saa kunde man efter Borgemester Henrik
Mogensens Anvisning "rede sig paa at spise en eller to ferske Retter
mere", men stort ud over Høns, Gæs og Kalvesteg var Udvalget
ikke. Omvendt kunde fattigere erstatte Sødsuppe og Svinesteg
med Kaal eller Ærter og Flæsk. Men Grænsen var stadig
forholdsvis hurtigt naaet: Summen af alle Fiskedages og Køddages
bedste, men ensformige Retter. Det var denne Ordning, hvortil
der sigtedes, naar det f. Eks. i Ribe 1561 eller i København 1610
befaledes ikke at give mere end seks Retter Mad til borgerligt
Bryllup[2].
Hos Adelen havde samme Ordning tidligere ogsaa været Skik,
om end man havde udvidet Retternes Antal. Aar 1528 tillod
saaledes Frederik den Første at have indtil tolv Retter ved adeligt
Bryllup[3].
Men i Frederik den Andens Dage veg denne Skik for
en anden, der trængte ind fra Tyskland og havde den Fordel at
[1] V. A. Secher: Forordninger
og Recesser 1558-1660 II, 445.
[2] Nye Danske Magazin II, 273. -- Kjøbenhavns
Diplomatarium I, 586.
[3] Danske Magazin V, 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0101.html
