Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Middagsmaaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæderspladsen var midt for Brudebordet, men kun paa den ene Side af
dette, var baade den ældste, den fornemste og den videst
udbredte. Den var kendt ogsaa udenfor Norden[1]. I Modsætning
hertil omtales dog ogsaa af og til, at Brudeparret kunde være
anbragt ved Bordenden, stundom endog, som i Sydvestnorge,
Brudgommen ved den nedre Bordende, Bruden ved den anden,
hvorefter han saa maatte tilkøbe sig Ret til at sidde op hos
hende[2].
Ved det andet Bord var Ordningen – og som Følge deraf
vel ogsaa Tonen – mere fri, idet Mænd og Kvinder her sad
mellem hverandre. Saaledes var f. Eks. Tilfældet ved de to store
Bryllupsmiddage, som den danske Lensmand Erik Rosenkrans i
Sommeren 1565 gjorde i Bergen[3]. Ogsaa ved dette andet Bord
var Hovedmængden gifte, de fleste ugifte var jo som Forgangssvende
og Forgangspiger anbragte ved Opvartningen. Dette Bord
stod ligesom Brudebordet langs en Væg, saa at de fornemste sad
paa Bænken langs denne, og de opvartende ikke kunde gaa
omkring Bordet, men her som ved det store gik for Borde. I den
ovennævnte Anvisning for gejstlige Køgemestre tilføjedes det
Raad, der iøvrigt let kunde komme i Strid med Bordsæde efter
Rang: at anbringe ved hvert Bord en, der var i særligt Festhumør
og med Munden paa Gled, for at han kunde udfylde Pavser og
glatte Kurrer[4].
Var der endnu Gæster tilovers, anbragtes disse ved et tredje
Bord langs den tredje Væg. Saa vidt man kan skønne, sørgedes
gerne for, at alle Gæsterne her var ugifte Kvinder. I en tysk
Forordning af 1612 prises denne Forholdsregel som dobbelt
hensigtsmæssig, idet de unge Kvinder saaledes med Bruden og de ældre
Kvinder for Øje lærer Tugt og Ærbarhed, men tillige er under
disses Opsigt, saa at de ikke kan løbe ud til de opvartende
Ungersvende, hvorved Anretningen vistnok vilde gaa istaa[5].
Naar alle var komne til Sæde, læstes Bordbønnen af
Talsmanden eller Køgemesteren, der jo ofte var Stedets Præst, skøndt
sligt Gang paa Gang blev forbudt ved Landemoderne[6]. Dette var
ogsaa Køgemesterens eneste gejstlige Virksomhed, Resten
svarede lidet hertil. Enten fremsagde han selv en Bordbøn, eller han
nøjedes med, hvad mere og mere blev Skik i det 17de Aarhundrede,
blot at opfordre Gæsterne til stiltiende hver for sig at bede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
