Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Kirkelig Vielse
- 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
signende Kraft ved Bruden, og dette burde udnyttes just nu, da
Parrets Fremtidskaar af usynlige Hænder var sat paa Væven.
*
4
Brudetoget til Kirke om Søndagen var, som vi har set, en
luthersk Nydannelse i det 16de Aarhundrede. I den katolske
Tid havde man ventet til om Mandagen med at tage til Kirken
for at vies. Og den Vielse, som saa her fandt Sted, var altsaa en
Bekræftelse af det alt indgaaede Ægteskab, derfor en
ejendommelig Dobbelthandling, der bestod i Parrets Syndsbekendelse ved
Kirkedøren og Velsignelse under Brudemessen for Alteret.
Ved Reformationens Indførelse ændredes dette. Nu blev den
kirkelige Vielse om Søndagen i Menighedens Paasyn til
Ægteskabets Forudsætning. Tidligere havde kun de velstaaende holdt
Bryllup, Fattigfolk fik nøjes med Fæstensøl; nu blev Bryllup
paabudt alle. Ved „Ordinansen“ af 1582 ordnedes disse Forhold,
og Lovens Ord herom kom til at lyde klart og forstaaeligt: „Skal
ikke tilstedes dennem, som er rettelig trolovede, at søge Seng
med hverandre, førend de er viede og givne sammen i Kirken“
[1].
Alle, der agtede at blive Mand og Hustru, skulde da altsaa
fremtidigt komme til Kirke om Søndagen for her for Menighedens
Aasyn at lade sig „vie og give tilsammen“. – Fra nu af skulde
man tro, at intet Bryllup var muligt uden et Brudetog til Kirken
om Søndagen.
Dette blev dog meget langt fra Tilfældet. Adelen, der i den
katolske Tid havde haft en Slags Eneret paa pragtfuldt Kirkebryllup,
gik under de nye lutherske Forhold ikke længer i Spidsen,
men trak sig netop paa dette Punkt misfornøjet tilbage, frastødt
ved at se Kirkebryllup forvandlet til Stodderpligt, Kirkebygningen
selv forarmet, og Mandagens rigere Enkeltfest nedsat til
en Dusinhandling i Søndagens travle Kirkedrift. Adelen
hævdede det da netop i de følgende Aarhundreder som en særlig
Adels-Forret at maatte holde Hjemmebryllup.
Regeringen imødekom denne Tilbøjelighed og gjorde sig den snart
indbringende ved at kræve Betaling for Bevilling hertil. Og
Gejstligheden tog blidt paa Tidens Skrøbelighed og indrettede
– i Lighed med hvad der havde fundet Sted under
[1] H. Rørdam: Danske Kirkelove, II, 341.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0078.html
