Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overalt, hvor stedlige Myndigheder har taget Afgørelsen i deres
Haand. Ordningen er naturligvis i Nordens forskellige Egne
foretagen efter de forskelligste Hensyn[1]. En af de
ejendommeligste er eller var den i Raabjerg Sogn ved Skagen, hvor hver
Gang forud for Toget til Kirke tre ansete Kvinder i Følget havde
at træde sammen og bestemme, hvorledes de ofrende parvis,
Mand og Kvinde, skulde følges til Alteret; denne Ordning imødesaas
altid med Spænding af de unge[2], som heri saa et Varsel om,
med hvem de en Gang for Alvor skulde følges til Alteret. En
mærkelig Erindring fra den katolske Tid, som trehundrede Aar
endnu ikke har udvisket, hverken i Danmark eller i Sverige, er
den Skik, at ogsaa uindbudne gaar frem med og "ofre til Gud og
Kirken", Parret til Ære paa dets Hædersdag[3].
Det var umuligt andet, end at den hele Offerhandling maatte
give Anledning til adskillig Munterhed. Allerede kort efter
Reformationens Indførelse høres der Tale om, hvorledes Præsterne
efter fattig Lejlighed søgte at gøre Forestillingen baade festlig og
fornøjelig, hvad dog i det mindste Sjællands Bisp Aar 1572 fandt
sig beføjet til at forbyde[4]. Ufrivillig tjente enhver til Morskab,
der under Ofringen forsaa sig mod en eller anden Regel. Ret
malende beskrives slige Scener fra en langt senere Tid i følgende
Omtale af jyske Bonde-Bryllupper: "Naar Vielsen var
tilendebragt, sang man Salmen: "Af Højheden oprunden er" og
samtidigt hørtes en almindelig Raslen, som kom fra de kvindelige
Bryllupsgæsters Kridthuse, af hvilke Offerpengene nu bleve
fremtagne ... Latteren blev lydelig, naar, som ikke sjældent var, nogle
af de unge, kejtede Karle bar sig forkert ad med Ofringen, f. Eks.
ved at gaa paa højre Side af Pigen, med hvem han ofrede, eller,
som ogsaa hændte, ved at blive staaende og bukke uafladelig ved
Alteret, indtil Præsten endelig vendte sig om, for som Karlen
troede, at gengælde hans besværlige Kompliment, eller vel fuldt
saa rimeligt for at se, hvormeget der blev ofret"[5].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
