Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over. Oprindeligt synes Skikken at have bestaaet i, at den
Gejstlige sluttelig lyste Fred over Parret og gav dem et Broderkys
hver. At Præsten saaledes kyssede Bruden kunde imidlertid
vække Forargelse, og allerede i Katolicismens Dage rettedes
dette, i det mindste i enkelte Lande, til at Præsten lyste Fred
blot over Brudgommen, hvorefter denne "lod Freden gaa videre"
til Bruden ved at kysse hende. I engelske Kirkebestemmelser
fra det 16de Aarhundrede hedder det herom: "Hverken
Brudgom eller Brud maa dernæst kysse andre"[1]. Dette var ikke en
Troskabs-Forpligtelse, men et Forbud mod, at efter Vielsen
skulde Brudgom og Brud kysse hele Følget rundt. At en saadan
almindelig Udveksling af Fredskys kunde have sine mislige Sider,
var klart nok, og den henlagdes da ogsaa mangesteds til senere
i Hjemmet eller afløstes af, at Følget blot med Haandtryk
lykønskede Brudgom og Brud. I Danmark synes det "kirkelige
Kys" tidligt at være bortfaldet, senere i Sverige. I England har
kirkeligt Enkelt-Kys holdt sig hos de højere Stænder og baade
i England og i Frankrig: Masse-Kysning hos de lavere indtil
vore Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>