Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkedøren endelig fik Lov til at betræde det hellige, og hele Skaren
saa under dæmpet Musik forventningsfuld vandrede ind i Kirken.
Nu var Naadens, nu var Saliggørelsens Stund for dem alle, først
og fremmest for det nygifte Par, hvem Gud i sin Miskundhed
ogsaa her havde beredt et Sted. Thi af uudgrundelig Naade var
der i Kirkens Moderskød netop for dem trods deres Synd rejst
et Paulun, hvor de skulde bo og bygge, ja salves med Himlens
Velsignelse og krones med Livsens Krone.
Til dette Sted, "Brudestolen", ledtes de tvende. Den var
anbragt i selve Koret ovenfor det øvrige Følge og smykket paa
det bedste. Medens de sad dér, holdtes en Tronhimmel over
dem, og Præsten læste for Alteret de endnu ved Vielsen
brugelige Skriftsteder, der altsaa dengang hørte til "Brudemessen" og
først senere under Lutherdommen henlagdes til "Vielsen".
Derefter velsignede han Brudeparret, og, ganske som ved en
Kongekroning, salvede han dem med Olje samt paasatte enhver af
dem en Krone. Denne Skik var af østerlandsk Oprindelse og
endnu ældre end Brudens Mariakrone, som derfor ogsaa for en
Stund maatte vige for eller dog dele Pladsen med den nu
paasatte Livsens Krone. Hvor gammel denne Kroningsskik var kan
ses af, at den Dag i Dag salves og krones Brudeparrene paa
samme Vis hos de koptiske Kristne i Ægypten[1], der adskilte fra
andre har bevaret denne Skik fra Kristendommens første Dage.
Derefter læstes Messen i snævrere Forstand, idet Præsten
velsignede Brødet og Vinen og saaledes ofrede Kristus paany
for de tvende, hvorpaa disse og hele Følget nød Nadveren.
Sluttelig viedes Bruden til sit Kald, idet en særskilt Velsignelse i
gammeltestamentlige Udtryk lystes over hende. Om denne
Velsignelse indskærpedes det atter og atter Middelalderen igennem,
at den aldrig maatte læses over en Enkebrud. Hun var nemlig
gift endnu, thi hvad Gud haver sammenføjet, kan intet Menneske
adskille, Døden ikke heller.
Hermed var "Brudemessen" til Ende, og alle gik een for een
frem for at ofre til Kirken; Kyskhedsløfte af krævedes de tvende
for mindst det første Døgns Vedkommende, Kongekronerne
aftoges, og Kirken lyste sin Fred over Parret og Følget[2].
Den katolske "Brudemesse" varde tvendes korte Forklarelsestilstand;
foren Stund henrykte did, h vor der hverken ægtes eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
