- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
54

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ændring i de mindre Skikke, saa laa dog vistnok
Hovedforskellen i de ydre Forhold, hvorunder Handlingen foregik.

I den katolske Tid havde Brylluppet været en
Gudstjeneste for sig
, hvorom derfor alt kunde dreje sig. Naar
Parret knælede udenfor Kirkedøren med Følget i Halvkres om
sig, saa droges uvilkaarligt alles Blik ind mod den aabne Kirke,
hvor det bløde Halvlys fra Vinduesrosen foroven, de mange
tændte Lys paa Altrene, Røgelseduften, Munkenes dæmpede
Kor, alt virkede og vinkede med en egen betagende Magt. Selv
om Sommerskær laa over Liljer og Buksbomhæk derude, saa
følte dog enhver, at Tusmørket derinde var Dagskellet til en
højere Virkelighed, hvorhen ens dybeste Længsel stundede.
Ganske af sig selv faldt Gudstjenesten her i en lavere
og højere, udenfor og indeni Kirken
.

Anderledes efter Reformationen. Bryllup var nu kun en
Del af Søndagstjenesten
, og Kirken ikke længer det altid
beboede Gudshus, hvorfra Tonerne lød Dag og Nat, men et
underligt Fattigbrug, der til daglig stod øde, men om Søndagen
gik med stønnende Hastværk. Brudeparret maatte være glad til,
om det ikke mødte et andet Brudepar, med hvem det skulde
dele Lykken halvt, eller forspildte den helt ved at møde et
Ligtog[1].
Rundt om paa den uryddelige Kirkegaard stod sladrende
Hobe, der var komne did ikke for Brylluppets Skyld; bag
Præsten i Kirkedøren blot Indblik til et fattigt Rum med graaligt
Skær, hvorfra, i Stedet for Røgelseduft, kun uge-gemt, jordslaaet
Lugt slog En klamt i Møde. Viedes Parret derinde, lød ikke som
fordum den vidunderlige Sang fra det skjulte; der stemtes nu i,
vildt eller drævende, af Mængden selv, der sad skilt som paa
Dommens Dag, Bukkene fra Faarene. Intet Under, at efter
Reformationen holdt Adelen sig trods Herrebud fra oven mere og
mere tilbage fra Bryllup i Kirke.

Hvad der især faldt den nye Ordning svært, var Overgangen
til Brylluppets anden Del, den indre kirkelige Handling.
Underligt nok bibeholdt man jo, som vi har set, Tvedelingen.
Vielsen rykkede vel efterhaanden indad, fra Kirkedøren til
midt i Kirken og atter videre til Kordøren. Men efter Vielsen
vedblev man endnu fremdeles ligesom i den katolske Tid at lade
følge Hovedhandlingen "Brudemessen". Meningsløs som


[1] L. F. Rääf: Saml. till en beskrifn. öfv. Ydre
härad i Östergöthland I, (Linköping 1856.) S. 111. -- Jens Kamp:
Danske Folkeminder. (Odense 1877.) S. 84.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free