Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning var den ikke blot firkantet, men hvælvet tillige. Hvad Pave
og Kejser brugte, blev naturligvis det fineste i det øvrige Evropa.
Alle Fyrster gik eller red ved højtidelige Lejligheder under
firkantet Himmel. Frederik den Anden selvfølgelig ogsaa ved sin
Kroning 1559 (Fig. 5). Og ligesaa selvfølgelig bares der firkantet
Himmel over enhver Brud, der overhovedet kunde gøre sig Haab om slig
Æresbevisning. Saa sikker var man paa, at dette var det eneste rette
og tænkelige, at en lærd Tysker endog var i Stand til herfra at
slutte, hvorledes den Himmel maatte være, som bares over Brude i
Tyrkiet, hvor Kvinder jo ikke maatte vise sig offentlig. Den saa
efter hans Forsikring saaledes ud, som Fig. 6 viser. Men selv om en
nordisk Brud ikke nøjedes med "Paraply" over sig, men mødte
under firkantet Himmel, ja selv om den havde kunnet slaas ned
som hin paastaaede tyrkiske, saa kunde der dog gives Tilfælde,
hvor den ikke ydede fuld Dækning. Det kunde gaa som ved
Brylluppet i Odense, hvor Himlen foroven viste sig stærkere end
Brude-Himlen forneden, og Brud og Brudetog maatte tage
Flugten; "thi der de kom af Kirken, paafaldt en mægtig stor
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
