Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorfor gik ingen Brud gennem Hoveddøren i Ringsted Kirke?
Og "Brudebænken" i Hulvejen ved Ivetofte i Skaane! Hvem
var det, der her knuste Ryggen paa en Brud og førte en anden
Fanden i Vold til Brattingsborg?[1].
Nej, nej, til at lede en Brud uskadt frem hørte de nødvendige
tre: Erfaring, Musik og Brudefakler. Erfaring dannede
Forudsætningen, for saa vidt kun den kendte Vejen, man kunde
drage. Men hermed var ikke alt gjort, selve Brudetoget maatte
være udstyret som en vel udrustet Angrebskolonne: Musiken
brød Hul i den Skybanke af Mørkets Aander, der stod spærrende
foran, og Faklerne dækkede Togets Flanker, idet den rene
Ild skræmmede, og Osen viftede Djævlene, vederstyggeligt som
Offerrøg, under Næsen.
Brudefakler eller Brudeblus, som de gerne kaldtes i det
16de Aarhundrede, brugtes da i hele Norden. Hos de fattige
bestod de vel ofte kun i "Tyripinde"; men hos de velstaaende og
hos Adelen var det Vokslys, hvis Antal og Størrelse svarede til
Brylluppets Anselighed. Ærkebisp Olaus Magnus fortæller, at
man i Sverige ofte havde dem meget høje og af forskelligt farvet
Voks, omvundne med Silkebaand. Naar Brudeparret drog tilbage
fra Kirken, efterlod man Lysene som et Offer, men
Blusse-dragerne kæmpede indbyrdes med stor Heftighed om
Stumperne af de omvundne Silkebaand[2].
Noget lignende var Skik i
Danmark. Aar 1561 indskærpedes det saaledes paa Roskilde
Landemode, at der under Gudstjenesten kun maatte brænde to
Lys paa Alteret, "uden naar der er Blus for Brudefolk"[3]. I Ribe
blev det samme Aar vedtaget, at Lysene eller Blussene ikke
maatte være omvundet med Silke eller andet. Og hertil søgte
man endnu at føje den haarde Bestemmelse, at "naar de, der
bære Blussene, ikke komme tidligt nok frem" – Blussestagerne
skulde nemlig først hentes i Kirken – saa skulde Bruden begive
sig paa Vej uden dem, men Blussebærerne skulde bøde en Daler
hver[4].
Endnu ved Prins Christians Bryllup Aar 1634 var den
gamle Skik i fuldt Flor. 24 unge Adelsmænd mødte her som
Blussedragere, deres Kerter var omvundne med gule og røde
Silkebaand, og selv bar de lignende Baand om Halsen[5].
Hvor dybt rodfæstet Brugen af Brudeblus var i Danmark,
kan bedst ses af Reformatorernes forgæves Forsøg paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
