24 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højmesse. Blæstes i Trompeter paa Gaden, kimtes med Klokkerne"
[1]. Og at Ævret endelig, i København i det mindste, var
opgivet, fremgaar af Holbergs Ord i Barselstuen: "Kommer man
til en Skræders eller Skomagers Bryllup, bliver man imodtagen
med Trompeter og Valdhorner"[2].

Til Grundstammen af Piber, Trommer og Trompeter føjedes
i det 16de Aarhundrede ofte andre Instrumenter, især
Strengespil og Pauker.
Det kunde saaledes blive et ret anseligt
Orkester, der gik i Spidsen, og man forstaar vel, baade at slig
Musik var forbudt et Aar efter hver Konges Bortgang[3], og at et
Brudetog maatte umuliggøre al anden Færdsel. Som det hedder
i en gammel Opskrift om Oluf Daaes Bryllup: "Blev en
Skrædersvend og tvende Børn beskadigede af tvende løbske Heste.
Gud er for alt at takke, som bevarede Hs. Majestæt, Prinsen og
Prinsessen samt den ganske Brudeskare og andre Godtfolk, thi
samme Heste løb ind iblandt Brudeskaren paa Amagertorv og
stedtes ikke førend i Klædeboderne"[4].

Hvad der gav Brudetogets Musik sit ejendommeligste
Præg, laa dog paa et andet Omraade end det rent musikalske.
Denne Musik var mere end Glædesudtryk og tilsigtede andet
end blot Vellyd. Det, hvorpaa det kom an, var først og fremmest
Støj, og den Musik var den bedste, hvor Toget brød frem som
et Uvejr af brummende Trommer og Trompetskrald, mellem
hvilke Piberne skar igennem, medens Luften bølgede Bim-Bam
og Tschim-Tscham fra Kirkeklokker og Pauker. Thi det,
hvorom det gjaldt, var at skræmme de usynlige Fjender bort,
værge Brudgom og Brud mod Angreb af Mørkets Magter.

Hvem disse egentlig var, gjorde man sig kun uklart Rede for.
I den hedenske Tid havde man kaldt dem Vætter og Jætter,
senere Trolde og Underjordiske eller Fanden selv. I det 16de
Aarhundrede, hvor der var stærk Tilbøjelighed til at fremhæve
Djævlenes uhyre Antal samt sondre mellem deres forskellige
Arter af Virksomhed, henlagde man gerne alt, hvad der vedkom
Bryllup, under Ægteskabsdjævelen, Asmodæus.

[1] Suhm: Nye Samlinger til den danske Historie III, 180.

[2] Holberg: Barselstuen,
Akt. 1, Scene 2.
[3]
Kirkehistoriske Samlinger VI, 381. -- Efter Frederik III’s Død
se. f. Eks. Helsingørs Thingbog 17. Februar 1670. R. A.

[4] Efter en gammel
Chronologi i N. M. Petersens Saml. Afskrift hos N. Jacobsen.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/11/0026.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup / 24 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|