Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men herved kastedes fra første Færd en Uklarhed ind over, hvad
der skulde forstaas ved at "vies udi Kirken"[1]. Og ganske
naturligt trængte de gamle Begreber fra den katolske Tid sig atter
frem. Kirkelig Vielse betød for mange kun: Mandagen efter
Brylluppet at nyde Nadveren i Kirken, og var altsaa blot en Indvielse
af det alt indgaaede Ægteskab. Endnu ned til henimod Slutningen
af det 18de Aarhundrede ledtes hos Bønderne i Norge Brudeparret
højtideligt til Sengs den ene Aften og drog først til Kirke
for at vies den følgende Dag[2].
Formaaede saaledes den kirkelige Vielse ikke at hævde sin
nye Plads som den egentlige Hovedhandling, men sank ofte
tilbage til en blot Biomstændighed ved Brylluppet, saa bevarede til
Gengæld Brudetoget til Kirken sin gamle Betydning. Man drog
i Optog til Kirke ikke for paa Nutids Vis dèr at blive Mand og
Hustru – det var jo hyppigt fuldbyrdet forinden – men for som
i Oldtiden at vise Alverden, at man agtede hinanden for Ægtefolk
og agtedes derfor af Slægt og Venner. Hvad der foregik inde i
Kirken blev stundom næsten en Bisag, medens Turen til og fra
Kirke var det egentlige "Brudeløb" eller Bryllup.
Hvor stærk denne ældgamle Opfattelse af Brudetogets
Betydning var baade i Skandinavien og Tyskland, gav sig tilkende paa
mange Maader. En svensk Forfatter i det 17de Aarhundrede
betegnede endnu Brylluppet som bestaaende af de to Led:
Brudetoget til Kirken og Vielsen[3]. I en Bog, der udkom i København
Aar 1601, hedder det om Bryllupsgæsterne, at Hensigten med
dem er, "at de kunne give Vidnesbyrd, at Forældrene efter
kristelig Orden ere førte aabenbarlig paa Gaden til og fra Kirken,
til Bords og til Sengs, og at deres Børn derfor ere avlede udi en
r£t Ægteseng"[4].
I en tysk Formularbog af 1629 betegnes det at
holde Bryllup saaledes: "at fuldbyrde Ægteskabsløftet ved
offentlig Kirkegang, Vielse og Bilager"[5]. Det staaende tyske
Udtryk for Brudetoget var det uoversættelige: "gehen zu Kirch und
Strasz"[6].
Med sædvanlig Sikkerhed anvendtes dette paa selv de
fjærneste Tiders Forhold. Det hedder saaledes i en
Brudeprædiken af 1584: "Laban anrettede et skønne Bryllup for sin
Svigersøn Jakob og indbød mange Naboer og gode Venner, paa det at
de maatte gøre sig glade med ham og hans Datter og hjælpe med
til at bevidne for Alverden, at Brud og Brudgom gik offentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
