Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2
Førend vi nærmere betragter Brudetoget til Kirke, maa vi
søge at klare os Betydningen deraf. Denne laa nemlig, hvor
besynderligt det end lyder, ikke oprindeligt i, at man begav sig til
Kirke. Tværtimod! Men i Aarhundredernes Løb havde her
dannet sig en Bundfældning af Skikke, der, af forskellig Herkomst,
tilsidst var brændt sammen til en underlig Enhed. En virkelig
Forstaaelse betinges af varsomt her at kunne udsondre det
verdslige og det kirkelige fra hinanden.
Allerede i Hedenskabets Dage havde det jo været Skik at dele
Giftermaalet i en Dobbelthandling: Bortfæstningen, der var den
egentlige og afgørende, og Brylluppet, der kunde følge bagefter,
men ikke var nødvendigt for Giftermaalets Gyldighed.
Bortfæstningen var en blot verdslig Handling, eller Handel, om man
saa vil.
Brylluppet derimod var som Bekræftelse i Festform af det
samme en mere broget Blanding. I Reglen bestod det af tre Led:
En Gentagelse af Bortfæstningen, en guddommelig Indvielse
heraf og det store Brudetog – "Brudeløb" som det kaldtes,
hvoraf vistnok Ordet "Bryllup" – en offentlig Paavisning af, at
nu fulgte Bruden med den Mand, der havde faaet Hammerslag
paa hende.
Med sjælden Sejghed havde man i Norden Middelalderen
igennem holdt paa denne Ordning. Bortfæstningen vedblev, som
vi tidligere i det enkelte har set[1], at være en blot og bar
verdslig Handling. Den kristne Kirke fik lige saa lidt som den
hedenske Haand i Hanke med andet end det blot uvigtige Efterspil:
Brylluppet.
Men paa dette snævre Omraade udfoldede ogsaa Katolicismen
en ikke ringe Virksomhed. Romerkirken overtog som Arv efter
Hedenskabet den Skik, at Ægtepagten ved Brylluppet skulde
guddommeligt indvies. Kristeligt udførtes dette ved, at Parret
Morgenen efter Brylluppet mødte i Kirken, hvor en Messe læstes
over det til Indvielse af den alt indgaaede Pagt. Men denne Vielse
kom jo bagefter. Et Forspring kunde faas ved at vie ikke blot
Personer, men Ting, og f. Eks. paa selve Bryllupsdagen indvie
[1] Nærværende Skrift IX,
141-233.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0019.html
