Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Brudgom og Brud „tales ud“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Egne af Tyskland har denne sidste smukke Skik holdt
sig lige til vore Dage, idet baade Brudgom og Brud hver i sit
Hjem, forinden de drager afsted Søndagmorgen, knæler paa et
ved Indgangsdøren udbredt, hvidt Tæppe og beder deres
Forældre om Forladelse for alt, hvormed de muligt kan have
bedrøvet dern, hvorpaa disse velsigner deres Barn til Afsked
[1].
Hvad var egentlig det, som her var foregaaet? Der kan næppe
være nogen Tvivl om, at det var Hovedhandlingen i det
gamle, hedenske Bryllup, der nu var fuldbyrdet. Dette havde
jo indskrænket sig til, at den smykkede Brud var bleven ført ind
i Hallen, hvor Brudgommen ventede. Efter at de ved Trolovelsen
givne Løfter var blevne fornyede og bekræftede, havde man
berørt Brudens Liv med Thors Hammer og herved tilslaaet
Brudgommen hende og viet Pagten. Derpaa havde Ægteparret tømt et
Bæger sammen, og den almindelige Drikning var begyndt[2].
I god Overensstemmelse hermed begyndte da ogsaa nu en
almindelig Beværtning, ved hvilken Drikkevarerne spillede en
fremtrædende Rolle. Det grundige Underlag, som Brudgommens
Følge allerede paa Morgenstunden havde faaet lagt i hans Hjem,
blev yderligere eftergaaet og mangefold forbedret. Overhovedet
synes Datiden, hvor uklare dens Begreber end monne være om,,
hvilket Punkt eller hvilken Handling der var det egentlige
afgørende i Brylluppet, at have været ret klar over eet: at Drik maatte
i hvert Fald regnes for en Hovedbestanddel. Derfor hed det endnu
med Oldtidens Udtryk "at drikke Bryllup". Og Drik var det
føjelige Mellemled, hvori hver tilkommen Skik indfattedes.
Beværtningen var som i Brudgommens Hjem, om end i endnu
større Stil. Af varme Retter ved denne Lejlighed omtales saavel
i Tyskland[3] som i Norden[4] kun "Suppe", for Resten "Frokost"
og Konfekt[5].
Hovedvægten lagdes paa Brændevin, Øl, Mjød, Rhinskvin, og
først og fremmest alle Blandingerne af denne: Lutendrank,
Klaret og Hypokras. Det er en Efterklang af disse Forhold, naar
indtil for nylig paa Ærø Brudeparrets fjærnere Slægtninge
indbødes til Morgengilde før Kirkegangen, medens de nærmere
indbødes til selve Brylluppet, og Morgengildet bar det korte Navn
"Brændevin", ligesom Bryllupsgaarden kaldtes
"Brændevinsgaarden"[6].
I Helsingør opstod Aar 1570 den Mode: at byde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
