Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Brudens Forbilled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun sluttelig paa Baare. Middelalderens dristige Overgreb, at
sammenligne den jordiske Brud med Jomfru Maria, var hermed
tilbagekaldt. For Nordens Vedkommende var jo forøvrigt, som
vi har set, denne Tanke allerede glemt, førend dens ydre
Udtryk blev afskaffet, og næppe tænker nu til Dags nogen Brud i
Sverige og Norge paa, hvad hendes Krone og Smykker egentlig
betyder.
Ved Siden af alt dette Brudedragtens Sindbilledsprog var
Brudgommens Pynt i det 16de Aarhundrede mere faamælt.
Der kan næppe være nogen Tvivl om, at man paa et tidligere
Trin af Udviklingen har tænkt sig ogsaa ham paa hans
"Hædersdag" som Konge. Dette var vistnok en oprindelig østerlandsk
Synsmaade, der i Middelalderen uklart havde gaaet ved Siden af
at se i Bruden Jomfru Marias Afbilled. Det vilde have ligget nær
for Lutherdommen nu at erklære Brudgom og Brud paa denne
Dag for Konge og Dronning. Men for Prædikanterne, der var
dens Ordførere, laa det fuldt saa nær at betegne Forholdet
mellem Brudgom og Brud som Forholdet mellem Kristus og
Menigheden. Lutherdommen nøjedes da med enkelte blotte Tilløb, der
synes mest at have bestaaet i at frede om spredte gammeldags
Udtryk.
Det var saaledes Skik baade i Norden og i Tyskland (Fig. 63),
at Brudgommen kom med Krone eller Krans paa Hovedet. "At
bære Kroner paa Hovedet hører Herrer og Konger, Brude og
Brudgomme til", hedder det i et Opbyggelsesskrift endnu Aar
1633[1]. Det var uden Tvivl en saadan Krans til Mandsbrug,
hvorom der er Tale i følgende Brev fra Ida Munksdatter til
Sophia Esge Billes kort efter Grevefejden: .... "Kære Søster!
som Du skriver mig til og er begærendes at ville laane en
Perleskjorte af Hr. Olufs og en Krans, saa sender jeg Dig nu det"
[2].
Endnu Aar 1634 bar Christian den Fjerdes Søn, "Christian den
Femte", ved sit Bryllup paa "sit bare Hoved en Perlekrantz,
besat med store, dyrebare Diamanter"[3].
Det var sikkert ogsaa den herved antydede Kongeværdighed
hos Brudgommen, hvortil der sigtedes i den ovenfor omtalte
Skik, at en Brudgom paa sin Bryllupsdag altid havde Gang og
Sæde fremfor alle andre, stod, selv om han kun var Bonde, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
