Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Brudens Forbilled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moden siden da skreden frem for de jordiske Dronningers
Vedkommende; men ved højeste Fest, Kroning og deslige, vendte ogsaa
de tilbage til det gammeldags Snit. Kun i Kronens Form havde
de søgt at hævde sig et Forspring for Mariabillederne.
Brudedragten i det 16de Aarhundrede var da paa een Gang en
Efterligning af Jomfru Marias paa Altrene fra Aarhundredets
Begyndelse og af Dronningernes ypperste Højtidsdragt.
Overensstemmelsen mellem den middelalderlige Brud og
Jomfru Maria havde imidlertid strakt sig videre end til det blot
Ydre. Som ved saa mange af Middelalderens Forestillinger var
her det rent Udvortes paa ejendommelig Vis parret med
Tankens Dybde og havde faaet et Fællesudtryk i menneskelig
Anskuelighed. Paa den ene Side: det haandgribelige Udlaan af
Mariabilledets Hovedguld og Smykker. Paa den anden Side: den
hemmelighedsfulde, forjættende Enhed mellem en sand Brud og
den velsignede blandt Kvinder, en Gang baade jordisk Jomfru og
Moder, nu Himmelbrud og Himmeldronning, en Tanke, der fik
dobbelt Dybde ved den Vægt, Kirken ellers lagde paa det at
forblive ugift. Og midt imellem: den levende, virkelige Brud, der
søgte at tilegne sig denne Kirkens Velsignelse over den gifte
Stand ved ogsaa rent udvortes at komme sit høje Forbillede saa
nær som muligt. Hertil endelig Tilskuernes barnlige
Modtagsom-hed. I manges Øjne havde Bruden, som hun stod i den aabne,
solbelyste Kirkedør, med Kronen paa det udslagne, blonde Haar,
guldbehængt med himmelblaa Kappe over den skarlagens
Kjortel – været om ikke en jævnbyrdig Medbejlerske til Genbilledet
for den modsatte Ende af Kirken, hvis Smykker hun var iført,
saa dog en varm, levende Fortolkning af dette Billedes fjærne
Skønhed.
Middelalderens Opfattelse af Mariabilledet som den jordiske
Bruds Forbillede havde selvfølgelig Kristendommen som
Forudsætning. I den hedenske Tid derimod havde Brudedragten i
Norden været en anden. Den Gang havde en Brud skullet være
en tættilhyllet Skikkelse, der end ikke selv kunde se, hvor hun
satte sin Fod, men maatte ledes ind i Hallen til Brudgommen
[1].
Forbilledet havde her været det skjulte Klenodie, der uskadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
