Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor umuligt dette var, fremgaar allerede af, at da, to Aar
efter, Landesorgen over Frederik den Andens Død skulde gives
Udtryksform, kom det til at hedde: "Brudens Pynt skal være
maadeholden, nemlig Krone, Bælte og i det højeste tre
Kæder"[1].
Men ikke blot Adelen stormede paa, Borgerstanden var
bagefter. Aar 1600 maatte Christian den Fjerde bestemt forbyde
de fornemste Borgere i Flensborg at smykke deres Døtre med
Brudekroner af sammenbragte Klenodier, de skulde nøjes med
en Perlekrans[2].
Aar 1636 gav dog Kongen delvis efter og tillod
dem at bære "Perlekrone"; samtidigt gav han Borgemestre og
Raad i Hertugdømmerne Anvisning paa at lade forfærdige
saadanne Perlekroner, og udleje dem til Byens Behov[3]. Et
Spørgsmaal, om denne Anvisning har smagt vedkommende; den syntes
at sætte de fornemme Borgere, der dog vidste ganske anderledes
Besked, i Klasse med Bønder, der endnu lejede de offentlige
Brudekroner.
Ogsaa i Kongeriget søgte Christian den Fjerde at give
praktiske Anvisninger. Baade i Forordningen af 1603 og af 1615
raadede han saaledes til at lave den adelige Brudekrone af to
Halsbaand, hvoraf det forreste skulde lægges fladt paa Haaret
og det bageste rejses paa Højkant som Krans[4]. Som om ikke
hvert Barn godt vidste, at der hørte en ganske anderledes Bunke
Klenodier til for at lave en rigtig "Brudekrone", eller
"Brudekrans"! Langt mere oplysende om den virkelige Tilstand er,
hvad et fremmed Øjenvidne beretter om et adeligt Bryllup i
København 1629: at der blev baaret Perlekranse som Bispehuer
[5].
Og at ogsaa den danske Borgerstand var med, derom haves et
haandgribeligt Vidnesbyrd i et Begejstringsudbrud som dette af
den otteaarige Jens Bircherod (1666): "Jeg fik Lov til at røre
med Hænderne ved det ædelstensbesatte Diadem, der var lavet
istand til Brudens Hoved"[6].
Bruden var en Raadmands Datter i Odense.
Adelens og Bybefolkningens Maal var et og samme, om end
Afstanden fra det var forskellig. – Vil man forstaa de virkelige
Forhold gennem Forordninger, maa man lægge Mærke til, ikke
hvad disse tilraader de nærmeste, men forbyder de fjærneste.
– Aar 1616 forbødes det i Bergen at udrede Tjenestepiger som Brud
med Krone, de skulde nøjesmed Perlelad[7]. Og Aar 1624 forbødes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
