Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørrejylland og paa Øerne, maatte hele den gamle Skik her staa for
Fald. Det kunde umuligt bevare den, at f. Eks. ved Skagen
Retten til Udlejning af "Brudesmykket" gik over til nogle
"Skræderpiger"[1]. Sønderjylland er den Egn, hvori Skikken har holdt
sig længst blandt Danske. Her bevaredes, som ovenfor berørt,
endog ned over Midten af det 19de Aarhundrede hist og her en
enkelt af de gamle Sølv-Brudekroner.
En ejendommelig Gang har Udviklingen taget paa et lille
afsides liggende Punkt, Ærø. Kirkens og Lensmandens tidligere
Fællesvagt over Brudekronens Ukrænkelighed har her ført til,
at Brudesmykket endte ikke i den gejstlige, men i den verdslige
Magts Værge. Omkring Aar 1700 opbevaredes Brudesmykket
paa Amtstuen, kostede tre Mark i Leje, og enhver Pigebrud
skulde under en Bøde af to Rigsdaler bære det. Siden da er man
gaaet videre paa den indslagne realistiske Vej. I det 19de
Aarhundrede udlejedes det hos Jordemoderen[2].
Sverige og Norge har som sædvanlig ogsaa paa dette
Omraade været mere vedholdende end Danmark. Den nuværende
Tilstand dèr kunde maaske hurtigst betegnes saaledes: Man er
i de fleste Egne naaet til Flitterkransen som Brudekronens
Afløser, men denne bevares dog i sin gammeldags Form –
sølvforgyldt og udlejet af Kirken – endnu i enkelte Bygder (Fig. 59).
Selv en saa befolket Egn som Valders i Norge var Aar 1870 ikke
naaet videre, end at Bruden havde Valget mellem Krans eller
Krone, der kostede to til fire Kroner i Leje[3].
Ret mærkelig har
Udviklingen været i Åsaka i Westergötland, hvor Brugen af
Brudekrone ikke har tabt sig paa sædvanlig Vis, idet Kronen
efterhaanden blev anset for mindre fin end den moderne Krans,
men tværtimod fordi den blev betragtet som altfor fordringsfuld.
Da Lynet en Gang, omkring Aar 1840, slog ned i Åsaka Kirke,
antog man dette for en Himlens Straf, fordi her kort forud var
bleven viet en "Kronebrud"[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
