Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
truede med haarde Bøder. At Skikken dog var dybt rodfæstet og
vanskelig at faa Bugt med fremgik af, at Forbudet maatte
gentages baade Aar 1579, 1610 og 1624[1].
Ind i det 18de Aarhundrede omtales endnu "Brudebade" som
almindelige i København, og ligesaa længe holdt sig ogsaa en
anden Skik af sikkert ældgammel Oprindelse. Bruden skulde sende
Brudgommen i Badet en Skjorte[2]. Der kan næppe være nogen
Tvivl om, at dette var den gamle Fæstensgave, der her gik igen,
Kærligheds-Pantet fra den Kvinde, der bortgav sin Tro[3]. Og just
dette Øjeblik at tilstille ham denne Gave, havde engang været
det naturlige, dengang Bryllup svarede til Fæstensøl, og
"Brudebadet" altsaa holdtes før dette.
*
Indtog og Brudebad, de fyldte kun den halve Dag, men
Lørdagaften skulde ogsaa gaa. Her laa da intet nærmere end, nu
da alle Forgangsfolk var samlede, paa Landet jo endogsaa
stundom næsten alt, hvad der kunde ventes af Gæster, at holde en
Slags Indledningen Generalprøve paa den egentlige
Bryllupsfest. Var det blot Paaskud og Navn, der manglede, saa var
sligt let fundet. Man kunde jo, som i Norge, kalde det
"Bryllupsaftenen"[4], eller betegne det som en Afskedsfest med
"Svenden" og "Møen", og i den Anledning kalde det for
"Svend- og Møkvæld", eller "Møkvæld" alene, som det gerne kaldtes i
Sverige. Eller man kunde, paa ægte Dansk, af Sky for det
højtklingende, kalde det blot "Løverdag-Aften". Alt saadant var
Smaating, naar bare Gildet kom.
At dette i Reglen har været et værdigt Forspil til Brylluppet,
tyder alle Efterretninger paa. Om en saadan Lørdag-Aften hos
Lensmanden Erik Rosenkrans i Bergen hedder det: "Ginge de
til Bords og finge Mad; der var otte Retter"[5]. Vinen og Øllet
blev gerne grundigt prøvede, Konfekt og "Skauessen"
(Skueretter) maatte frem[6] og Køgemesteren holde Taler[7], ganske som
ved den følgende Hovedfest. Til de staaende Former for Spøg
denne Aften hørte naturligvis Hentydningen til "Svendens" og
"Møens" nærforestaaende Forandring, hvad der især vakte
udelt Munterhed, hvis Bruden tilfældig var en Enke, der anden
[1] Kjøbenhavns
Diplomatarium I 474 og 586. -- Sjællandske Tegnelser 1 Maj
1624. R. A.
[2] Der wohl informirte
Bräutigam. (Copenhagen 1729) S. 672.
[3]
Nærværende Skrift IX 158—62.
[4] Norske Magasin I 584. --
Samme Navn paa Færøerne (Magasin for Rejseiagttagelser udg. af
R. Nyerup). I 206.
[5]
Norske Magasin I 290—91.
[6] Forbud mod "Skauessen,
Confekt og Banket" om Lørdagen: 16 Juni 1642. Sjællandske
Tegnelser. R. A. -- Lignende i Sverige 12 December 1644.
[7] Andreas Jonæ:
Thesaurus epistolicus. (Sthlm. 1619) 4to IV 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0153.html
