- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
151

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Grunden hertil maa vistnok søges i, at der ikke i Købstæderne som
paa Landet nødvendigt hørte en Badstue med til hver Gaard.
Man var da ofte – i hvert Fald de mindre bemidlede – henvist
til at benytte enten en af Stadens offentlige Badstuer eller en
Privatmands. Hermed var allerede Besøget stillet blot for
Offentligheden. Men hertil kom, at det fra gammel Tid ansaas for en
fortjenstlig Gerning at skaffe trængende et Bad. Hvor meget mere
da at yde Brudgom og Brud Ærestjeneste ved at stille sin
Badstue til deres Raadighed. Det er slige Forhold, der vistnok sigtes
til, naar det f. Eks. hedder i Borgemester Gentzkows Dagbog fra
Stralsund: "Den 3die Februar 1559 badede vor Brud, Trine
Kruse, med tre Jomfruer og fire Fruer sit Brudebad forud.
Dernæst badede Brudgommen med min Søn og Henrik Matthiesens
Eller: "Den 18de September 1563 badede Bruden sit Bad i min
Stue; det kostede mig dog altid noget"[1]. Ifølge Skik og Brug
skulde nemlig "Brudebadet" være tilsat med vellugtende Urter
eller Blomstervand[2].

Men var man først naaet saa vidt, at Indbydelsen til Bad var
modtagen – og hele Byen vidste nøjagtigt, til hvad Tid Badstuen
skulde være hedet, og Bruden altsaa kunde ventes forbi ens
Vinduer, - saa kunde hun ligesaa godt gøre Skridtet fuldt ud og gaa
derhen i værdigt Optog. Og ganske det samme gjaldt Brudgommen,
der, ifølge gammel Skik, synes at have været den sidste af
de to til at benytte Badstuen.

Allerede temmeligt langt tilbage haves fra tyske Byer Forbud
mod ved denne Lejlighed at møde i for talrig Flok, to til seks
Fruer maatte være nok til at ledsage Bruden og et tilsvarende
Antal Mænd Brudgommen[3].
Som saa ofte ellers røber imidlertid
slige Forbud, at det brugelige Antal har været langt større.
Herpaa tyder ogsaa Forbud mod Dans i Badstuen og lignende. Om
Forholdene i Sverige i det 16de Aarhundrede beretter
Ærkebiskop Olaus Magnus, at "Brudebadene" var overordentligt
yndede og foregik med ikke ringe Pragt. I højtideligt Optog satte
Skaren sig i Bevægelse til Badstuen. Forrest førtes en større
Beholdning af Vin eller Godtøl, saa kom Forgangspigerne og
sluttelig Forgangskonerne med Bruden. Efter Badet styrkede de sig
ved Vinen eller Øllet med Kanel og Sukker samt haardtbagt Brød
til, og derpaa forlod de atter Badstuen i Optog, denne Gang alle


[1] Baltische Studien
XII 2. S. 30 og XIX 222.
[2] Amaranthes: Frauenzimmer Lexikon
(Leipzig 1775) S. 255.
[3] Brunsvig 1350 og 1401.
(Urkundenbuch der Stadt Braunschweig I 40 og 121). --
Nürnberg (Nürnberger Polizeiordnungen aus d. XIII-XV
Jarh. herausg. v. Jos. Baader. Stuttgart 1761). -- Kiel
1417. Asm. Bremer: Chron. Kilense. Thott. Saml. no. 1005. Fol.
S. 415. -- Smlgn. Visby Stadsret IV 1, 21. (Sweriges
Gamla Lagar utg. af Schlyter VIII 157).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free