Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Lørdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Noget mere trist tog det sig ud, da dette Brudepars Søn,
Christian den Anden, 37 Aar efter mødtes med sin Brud i Marken.
Bruden var den 14-aarige Frøken Elisabeth, der efter en
stormfuld Rejse fra Holland endelig den 4de August 1515 var landet i
Helsingør. Hun og hendes Følge havde lidt meget af Søsyge
undervejs. Endnu mere pintes hun dog af, hvad hun havde hørt
om sin tilkommende Husbonds Forhold til Dyveke. Baade hun
selv og hendes danske Ledsager, Ærkebiskop Erik Valkendorf,
ansaa hende for døende, da hun syg af Feber bragtes i Land.
Men forgæves skrev Ærkebispen til Kongen om at komme til
hende, for at hun ikke skulde dø uden at have set ham. Nogle
Dage efter bedredes hun dog saa meget, at hun atter kunde
bringes ombord paa Flaaden. Og den 9de August landede hun i
Bugten ved Hvidøre, omtrent ud for den nuværende Emiliekilde,
hvorfra Indtoget til København skulde foregaa. En dejlig Plet,
ret et Eksempel paa smilende, sjællandsk Natur. Og alt hvad
Datiden formaaede af Pragt var udfoldet baade fra kejserlig og
fra den nordiske Konges Side. Fra København var man
strømmet ud i Mængde for glad at hilse paa Landets kommende Dron- ’
ning. Men hvad hjalp det alt? "Mødet i Marken" holdtes ud for
Hvidøre Slot, Dyvekes og Sigbrits Sommerbolig. Og
ubarmhjertigt øsede Regnen ned, gennemblødende Vognenes
Spærklæder, Bruden, Enkedronning Kirstine og hver en Deltager.
Mod Sædvane foregik Mødet saaledes, at Brudgom og Brud steg
af Hest og Vogn og stillede sig op paa et Gyldenstykkes Tæppe,
der var bredt paa Jorden. Enkedronningen stod hos sin nye
Svigerdatter, Kongen og hans Søster ligeoverfor. Og imens holdt
Biskop Lauge Urne sin lange latinske Velkomsttale, saa lang, at
den lille Brud ikke formaaede at holde sig oprejst under den,
men hendes Hofmesterinde maatte ile hende til Hjælp, sætte sig
ned paa Jorden og tage hende paa Skødet. Medlidende afkortede
Bispen sin Tale, og sluttede med en Bemærkning om, at Regn
varslede Frugtbarhed og Lykke[1]. Gjorde den det ogsaa denne
Gang? Maaske. Ikke dog i dagligdags, menneskelig Forstand.
Da Bruden 8 Aar efter fra Søen gensaa Hvidøre Strand var det
ombord paa et Skib, der (1523) førte hende og Christian den
Anden i Landflygtighed, medens det hemmeligt tillige husede
Sigbrit. Som fattig, landflygtig Kætterske endte den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
