- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Indkvarteringen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sandheden var, som enhver paa Stedet let kunde overbevise
sig om, at Karen Madsdatter netop ikke havde sovet i det fælles
Gæstekammer. For at hvile i Fred, og ikke forstyrre Bispen,
hvis ogsaa han vilde trække sig tilbage, var hun gaaet op og
havde lagt sig paa et lille Loftskammer, hvor hendes Mand havde
siddet hos hende, indtil hun var falden i Søvn. Det var ikke
Bispen, men hans Famulus, der senere og udenfra havde aflukket
Gæstekammerdøren. At Præsten, Hr. Haagen, stod udenfor og
ventede, til han kunde komme ind og faa sig en lærd Passiar
med Bispen, var naturlig Ærbødighed; havde han af andre
Grunde villet være ind, vidste han, der var barnefødt i
Præstegaarden, jo godt, at der var en anden Indgang, der altid stod
aaben, nemlig ad Svaleloftet.

Alt dette var som sagt blot Spøg og selskabelig Tidkort. Men
uhyggelig Alvor blev det for Biskop Arrebo, da hans Uvenner
fik den løse Tale fæstnet som Rygte, og siden hærdet og hvæsset
i Vidneform, saa at han sluttelig Aar 1622 paa Herredagen i
Bergen, særligt paa Grund af hans Forhold i de tvende
Gæstekamre, dømtes til at have sit Embede forbrudt[1].

*



– Hos Bønderne hele Norden over var der paa en Maade
bedre Plads, forsaavidt man her, naar Gæsterne alle skulde
overnatte paa Gaarden, hurtigt skred til den naturlige Vej, at
sprede Halm i Laden og saaledes danne en uhyre Søsterseng
– "Flatseng", som det kaldtes i Norge[2] – der kunde rumme
alle, uden Hensyn til Stand, Køn eller Alder. Paa Herregaardene
derimod brugtes saadant Leje kun til de utallige Svende og
Hestepassere, der var fulgte med. Grænsen mellem disse og
egentlige Gæster var Graven mellem Ladegaarden og
Borggaarden. Vanskeligst stillet var man ved Præstebryllupper paa
Landet, til hvilke der hyppigt kom mange Gæster langvejs fra, som
var bedre vante, men hvem man desuagtet ikke kunde skaffe
andet Leje end i Halmen. Det er uden Tvivl hertil der sigtes,
naar det i en Anvisning fra det 16de Aarhundrede for "Forgangsmanden"
paalægges ham ved saadan Lejlighed at sige ved
Bryllupsmaaltidets Slutning: "Beder jeg gerne hvad fremmede og


[1]
Norske Videnskabernes Selskabs Skrifter i 19de Aarh. I 245-74.

[2] Udkast til et
norsk Lexikon. Thottske Saml. no. 771. Fol.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free