Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Indkvarteringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
netop de, der ifølge deres Stilling mindst kunde taale det. Vi skal
se et Par Eksempler herpaa fra Overgangstiden, der dels stiller
de Forhold, vi nys har omtalt, i klarere Lys, dels gør det
forstaaelig!, at de højere Stænder tilsidst maatte indse
Nødvendigheden af at ændre dem.
Aar 1641 var Bispen i Aarhus, Doktor Morten Madsens
Hustru Kirstine til tvende Bryllupper i Præstegaarde paa Landet,
og anvistes hver Gang Natteleje i et Gæstekammer med tre
Senge. I den ene laa hun og hendes Datter, i den anden hendes
Svigersøn, og i den tredje ved første Bryllup Magister Friis og
Hustru, ved det senere Magister Søren. Ved det ene Bryllup
forelaa der ikke andet om hende, end at hun og
Svigersønnen havde delt Værelse sammen om Natten, hvad der jo,
efter det her oplyste var en ærlig Sag. Ved det andet paastod
Magister Søren, at Svigersønnen om Natten var kommen hen
til hans Seng og havde spurgt ham, om han sov; da han intet
svarede, men lod som han sov, havde han derpaa set
Svigersønnen "gaa under Spærlagen hos Kirstens Seng". Hertil
indskrænkede sig, hvad den fromme Mand vidste, thi skøndt han
lurede, opfangede han intet yderligere. Han "befalede sig da
Gud i saadant bedrøveligt Tilfælde" og optraadte siden som
Angiver.
Saa længe Biskop Madsen levede, holdtes alt sligt nede. Men
næppe var han død – et Par Aar derefter – førend Rygtet
vovede sig frem og nu satte Bispindens Navn i Forbindelse med
et fundet Barnelig. Lensmanden lod hende fængsle; da
Svenskerne i de følgende Dage januar 1644, besatte Aarhus, plyndrede
de alle Bispens Efterladenskaber, der henstod værgeløse, og
først Aar 1649 lykkedes det Enken endelig at faa Herredagsdom
for, at hun var uskyldig[1].
Aar 1619 var Biskop Arrebo (Fig. 32) til Bryllup hos en af
sine Præster i Hevne i Throndhjems Stift. Bispen deltog i den
almindelige Munterhed og dansede blandt andet "Jægerdansen"
med, i hvilken Parrene skulde skilles ad, og naar de atter
samledes, kysse hinanden. Natteleje for Standspersonerne var paa
den store Sal, hvor der stod Seng ved Seng, og Bispen som den
fornemste laa i den øverste. Tredje Dags Morgen, da Solen alt
var oppe, gik han halvt paaklædt om og talte med Sengebeboerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
