Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det lided fast ad Bryllupstid,
Og Folkene vare tilstede.
Tak have Dannerdronning god!
Selv vilde hun Bruden rede[1].
Eller i den smukke Vise om Ridderen, der bruger en Indbydelse
af denne Art som Paaskud for at faa sin Elskede i Tale, da hun
mod sin Vilje er bleven gift med en anden ("den gamle Greve"):
Hør I stolten Adeluds!
En Bøn vil jeg Eder bede:
Vil I med vor Dannerdronning
Min unge Brud smykke og rede?
Længe stod stolten Adeluds
Og hun turde intet svare.
"Ja mænd", sagde den gamle Greve,
"Jeg selv vil med Dig fare"[2].
I Visen om Jomfru Mettelil, der er Dankongens uægte Datter,
frier Hr. Nielus til hende, og Kongen svarer:
Jeg giver Dig med hende byggede Gaarde
Herre Gud lade Dig og hende vel vorde!
Jeg giver Dig Karm af det røde Guld.
Hr. Nielus! Du blive stolt Mettelil huld!
Da vredes Dronningen:
Det svarede Dronningen af stor Harm:
"Det er for meget for et Slegfredbarn!"
Det svarede Dronningen af stor Vrede:
"Selv vil jeg Hr. Nielus hans Brud rede."
Og under Skin af at sørge for Bruden ved Brylluppet, rækker
hun hende et Bæger med Gift, der volder hendes Død[3].
I det 16de Aarhundrede var det næppe Skik mere, at
Dronningen selv "redte en Brud", der ikke var hendes nære Slægt.
Det højeste, man hører Tale om, er, at Dronningen, naar en af
hendes Jomfruer skulde have Bryllup, selv lod udgaa Befaling
til tvende Fruer, der skulde "rede" hende. Da saaledesjomfruerne
Anna Grubbe og Magdalene Bild, der begge havde tjent i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
