Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ridende Bud med Brevet var ikke Brudgommens Ligemand,
ingen Slægtning; det var blot en paalidelig Svend, der tjente for
Kost og Løn. Og paa samme Tid hørte man nu fra de store
Stæder mod Syd, Hamborg, Byerne i Sachsen o. s. v., hvorledes
man dér holdt en særskilt Mand til dette Hverv, hver Stad sit
eget Festbud. Denne Ordning var baade nemmere og, hvad mere
var, langt fornemmere end vor gammeldags.
Omslaget i Norden foregik i Løbet af det 17de Aarhundrede
og begunstigedes her ligesom i Tyskland af Regeringerne, der
stundom ligefrem paabød den nye Ordning. I Sachsen befalede
saaledes Hertug Johan Georg Aar 1612, at der i Leipzig og andre
Byer skulde ansættes en bestemt "Hochzeit-Bitter"[1]. Aar 1636
paabød Christian den Fjerde for Sønderjyllands og Holstens
Vedkommende, at Bryllupsgæster fremtidigt ikke maatte indbydes
hverken af Skafferen eller andre, men kun ved en af Øvrigheden
beskikket Tjener, som herfor skulde nyde et Vederlag[2].
At den nye Ordning var tidsmæssig, fremgik bedst af, at
Forholdene mangesteds var voksede Brudgommen over Hovedet,
saa at man nu var begyndt at lade Skafferen[3] ogsaa sørge for
Indbydelserne. For Øvrigheden var den nye Ordning et bestemt
Fremskridt. Nu ophørte af sig selv de forbudne Festligheder før
Brylluppet, Og sligt et Stadsbud havde man ganske anderledes
Haand i Hanke med end de skiftende Brudgomme og Skaffere.
Han havde sin Liste over Gæsterne, der skulde indbydes; var
det lovlige Antal her overskredet, kunde man simpelt hen
fratage ham hans Stilling, og havde i Listen Beviset i Hænde mod
Værten, der skulde idømmes Bøde.
Saaledes opstod den ejendommelige Art af Embedsmænd, der
i de følgende to Aarhundreder skulde baade i Skandinavien og i
Tyskland give de offentlige Familjefester et eget Præg. I
Danmark gik Navnet "Bedemand" i Arv fra Brudgommen og hans
Ledsagere, og snart udvidedes Myndighedsomraadet ogsaa til
Barselgilder og Begravelser. Til at være en ret Bedemand hørte
mange Egenskaber, og hans Stilling var ingenlunde let. Han
skulde – som det i en gammel tysk Ordbog hedder i Forklaringen
af en "Hochzeit-Bitter" – være "en ærbar, sortklædt Mand,
helst med en Baandrose paa Hatten og et hvidt Lommetørklæde
og en Krans eller Urtekost i Haanden"[4]. Stadig var han stillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
