- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
82

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idet Indbyderne fulgtes ad, og en af dem talte paa Brudgommens
en anden paa Brudens Vegne. Denne gamle Skik overholdes
endnu i enkelte Egne af Sønderjylland[1].

Men i det 16de Aarhundrede gik man i flere Byer videre endnu
og lod denne mandlige Indbydelse eftergaa af Kvinder, der paa
Brudens Vegne maatte rundt enten til alle Indbudne eller dog til
de kvindelige Gæster. Dette var en meget drøj Tjeneste, baade
naar hensaas til det slette Føre, hvori de ofte i Regn og Slud
maatte ud, og det Antal af Forfriskninger, der maatte nydes hvert
Sted undervejs. Af den første Grund forbødes Skikken i Bergen
Aar 16162, af den sidste Grund i Flensborg Aar 1600[2]. I
København søgte man at stække Skikken ved at kappe af forneden.
Aar 1609 forbødes det at indbyde ved "Bedekvinde" til
Tjenestepigers eller tjenesteløse Folks Bryllupper. Om nogen understod
sig at handle herimod, skulde vedkommende "Bedekvinde"
betale en Bøde eller "straffes i Kælderen"[3].

*



Hvad vi hidtil har omtalt af Indbydelser – Adelens med seks,
otte Ugers Varsel, Borgernes og Bøndernes med otte, fjorten
Dages – var altsammen kun første Ringning. En anden
samt en tredje og sidste fulgte efter. Dette stemmede vel
med nordisk Folkeskik, hvor en vis tvær Beskedenhed, der
trængte til at mindes og nødes, var gængs Høflighedsform. Men
forøvrigt skrev Skikken med de gentagne Indbydelser sig vistnok
fra ældgammel Tid og var, eller havde engang været, fælles for
mange Folkeslag. Værd at lægge Mærke til i saa Henseende er,
at paa Kristi Tid kendtes samme Skik i Jødeland. I Lignelsen om
Kongesønnens Bryllup indbødes saaledes Gæsterne tre Gange,
idet der til de engang indbudne sendtes Bud paany for at kalde
dem, da Festen stundede til, og sluttelig endnu en Gang Bud for
at melde dem, at Maaltidet nu var beredt[4].

For Adelens Vedkommende i det 16de Aarhundrede kunde
denne anden Indbydelse have sine store Vanskeligheder. Ifølge
gammel Skik skulde den udføres af Brudgommen selv og
foregaa næstsidste eller sidste Dag før Brylluppet. Men hvor
Gæsterne havde hjemme langvejs borte, maaske i en helt anden


[1] H. F. Feilberg:
Fra Heden. (Haderslev 1863.) S. 95.
[2]
Corpus Statut. Slesvic. II 285.
[3] Kjøbenhavns
Diplomatarium I 586.
[4] Matthæus
Evangelium 22 Cap. 3-4 Vers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free