Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godt, som I mig altid gjort og bevist haver, hvilket jeg altid gerne
forskylde vil med hvad Gode i min ringe Magt er.
Kære Christoffer! Giver jeg eder venligen tilkende, at jeg agter
i den hellige Trefoldigheds Navn at gøre en af min kære
Hustrues Jomfruers Bryllup, ærlig og velbyrdigjomfru Helvig Basse,
med ærlig og velbyrdig Mand Erik Thott til Hjulbjerg, den næste
Søndag før Sct. Dionysii Dag, som er den 8. Oktober nu
førstkommende. Er derfor min venlige Bøn til eder, at I ville have
den Umage og komme til Ugerup om Løverdagen tilforn og siden
gøre eder glade med mig og flere vore gode Venner, som jeg
forhaabes dér da forsamlede vorde. Det forskylder jeg altid gerne
udi slig og alle andre Maader. Hermed eder den almægtigste Gud
befalendes.
Af Helsingborg den 21. August Anno 1581.
Arild Urup.
egen Haand[1]"
Christoffer Gøye, til hvem denne Indbydelse var rettet,
modtog samtidig en lignende fra Brudgommen, Erik Thott. I Norden
synes man endnu i det 16de Aarhundrede at have nøjedes
hermed og forskaanet den Indbudne for at svare skriftligt. Dette
stod vistnok i Forbindelse med, at der kun kunde gives Budet
eet Svar tilbage: "Tak! man skulde komme". Men allerede i
Begyndelsen af det 17de Aarhundrede indeholdt en svensk
Formularbog Anvisninger paa skriftlige Svar, et med Tak og to med
Undskyldninger. Intet af disse sidste passede dog for det
Tilfælde, at man havde været saa uheldig selv at tage imod Budet:
"Jeg kan eder ikke forholde, at den almægtige Gud efter sin
guddommelige Vilje haver hjemsøgt mig nu i otte Uger med Livs
Svaghed, saa at det er mig fast umuligt at færdes og komme der
tilstede. Beder derfor venligen, at I ville have mig undskyldt paa
denne Tid". Ifølge det andet stod det endnu værre til, man havde
i lang Tid maattet holde Sengen og kunde ikke komme udenfor
sit Kammer[2].
Hos Borger- og Bondestanden var Kresen af Slægt og Venner
i Reglen bosiddende i samme By eller samme Egn. Her
behøvede da Indbydelserne hverken at være skriftlige eller at udgaa
saa betimeligt som hos Adelen. Kun undtagelsesvis anvendtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
