Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fald høfligste Skik: at Brudgommen selv drog om og indbød.
Kun i enkelte, særlige Tilfælde fandt dette endnu Sted for
Adelens Vedkommende, saaledes overfor meget fornemme Gæster,
først og fremmest overfor Kongen. "Var Mandrup Parsberg hos
mig og bad mig til Bryllup"[1] hedder det f. Eks. i Christian den
Fjerdes Optegnelser den 1. September 1616. Og videre den 8.
September: "Stod Mandrup Parsbergs Bryllup, og red jeg samme
Dag fra Skanderborg til Aars og var til samme Bryllup".
Til Ligemænd nøjedes man med at sende Bud. Som Brudgommens
Stedfortræder og Talsmand havde dette Bud vistnok i
forrige Dage røgtet sit Hverv paa samme Maade, som endnu i det
16de Aarhundrede var Skik og Brug hos Borgere og Bønder:
ved en højtidelig mundtlig Indbydelse. Men hos Adelen anvendte
man nu den finere skriftlige. Herved opnaaede man at kunne
bruge til denne Art Sendefærd en ganske almindelig Svend uden
særlige Talegaver. Som Minde om Fortiden synes dog den Skik
at have holdt sig, at man ikke udsendte flere Bud med Brevene,
hver til sin Kant, men lod et og samme Bud drage Landet rundt.
Selv hvor man af andre Grunde alligevel skulde have ridende
Bud med Skrivelse til en af Gæsterne, fulgte ikke Indbydelsen
med, men den omtaltes kun som værende under Opsejling:
"Nogle mine Breve ere udgangne, og forseer jeg mig til, at mine
Breve skal med det Første komme Dig til Hænde"
[2].
Den adelige Skik med skriftlig Indbydelse var ikke
saa stor en Besparelse i Tid og Kræfter, som den tager sig ud
for Nutiden. Vel slap "Talsmanden" for Ridtet; men en Hest og
en Mand maatte jo alligevel afsted, og et Spørgsmaal, om ikke
Indbyderen ofte vilde have foretrukket selv at farte om, fremfor
at sidde dagevis indespærret med en trodsig Gaasefjer og et
Blækhorn. Thi Affattelsen af de mange Breve maa, med
Datidens langsomme Maade at skrive paa, have taget meget lang
Tid. Gæsternes Antal kunde og vilde man ikke slaa af paa, og
Bunken af Breve blev stor, førend man var naaet alle igennem.
Fra et Bryllup, der stod i Odense Aar 1663, har vi tilfældigt
bevaret en nøjagtig Fortegnelse over Gæsterne. Af disse havde
186 faaet skriftlig Indbydelse. Da dog heriblandt var flere
Ægtepar og ugifte Døtre, er den Mulighed ikke udelukket, at man i
saa Fald har – forøvrigt mod Skik og Brug[3], – slaaet slige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
