Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hvor stod Brylluppet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det og ledsage Tilbagekaldelsen med følgende Undskyldning: "Om
den Artikel om Bryllupskost, som Vi den menige Mand til
Bedste have udi vor Ordinans ladet udgaa, at ingen Borger og Bonde
skulde gøre større Bryllup, end de kunne gøre i deres Stue, saa
forfare Vi dog, at mange have taget Os det i værste Mening; thi
ere Vi tilfredse, at hver herefter gør Bryllup efter sin egen Vilje
og Formue"[1]. – Det Antal Gæster, som senere fastsattes for
hver af de forskellige Samfundsklasser, overskred i Virkeligheden
langt, hvad de tilsvarende Hjem maatte antages at kunne rumme.
Maaden, hvorpaa man under disse Forhold skaffede Plads,
var i Købstæderne vistnok i Reglen den, som i en noget senere
Tid i Sverige kortelig beskrives saaledes: "Faar Gæsterne ikke
Plads i Brudehuset, nedrives Plankeværket til Naboens Gaard,
hvor Gæsterne modtages"[2]. Paa Landet tyede man gerne til
Udhusene; Vognport og Lade var selvskrevne Festrum. Allerede
paa Christian den Andens Tid omtales denne Skik hos
Bønderne[3].
At den ogsaa strakte sig til Præstegaardene, kan ses
af følgende Optegnelser af en Præst om, hvorledes han gjorde
Brylluppet for en Embedsbroders Datter: "Anno 1572 den
Søndag næst efter vor Frue Dag, som var den 6te Juli, gjorde jeg
Maren Jensdatters Bryllup med Christiern Friis i min
Port-Lade"[4].
Hundrede Aar forandrede ikke væsentligt Forholdene.
Aar 1659 hedder det i Kirkebogen fra Nordborg paa Als:
"Onsdag efter Trinitatis holdt Caspar Malsius Bryllup med en fin
Enke af Flensborg udi min Præstegaard udi den store Lade, og
var fuld af Gæster fra den ene Ende til den anden paa begge
Sider«[5].
Hvor Have og Gaardsplads var store nok hertil, opsloges baade
i By og paa Land ofte en hel Flok af Smaaboder til Madtillavning
og Bespisning (Fig. 21), saa at det hele lignede en Markedsplads
eller et Forlystelsessted i Nutiden. At man i Tyskland har fulgt
samme Skik kan ses af Forklaringen i "Fruentimmer-Leksikon"
af 1715 paa Ordet "Bryllups-Køkken". Det forklares som: "en
i Gaarden til Bryllupshuset opslaaet Butik, hvor Maden tillaves"
[6].
I Overensstemmelse hermed beskrives ogsaa i en i Danmark
udkommen Bog fra det 16de Aarhundrede, "Unge Karles og Drenges
Spejl", et rigtigt festligt Bryllup saaledes: "Køkkenet blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
