Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hr. Joachim Lykke undslaar sig for at yde sin Datter Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Kære Broder! Saa vedst du vel, at hun er moderløs og saa
godt som af hendes Fader forladt. Thi bede vi din kære Husfrue
og dig kærligen og gerne, at I udi alle Maader ville ramme hendes
Bedste og sige og undervise hende sit Gavn og Bedste, førend
hun fra eder skilles, at vi maa spørge gode Tidender om hende.
Vi have derom skrevet hender selver til, at hun skal bevise eder
Baade baade Tak og Tjeneste og ikke gange af eders Raad, og
derhos sendt hende en føje Skænk for en Ære [en ringe Brudegave],
at hun den taknemmelig annamme vil. At du nu udi alle
Maader som altid tilforn ville vide hendes Bedste, det ville vi
gerne kærligen mod dig forskylde"...[1].
Det blev Ove Billes sidste Brev til Svigerinden, Fru Sophie
Krummedige. Det var dog ikke ham, der døde – han overlevede
i de følgende seksten Aar de fleste af sin Slægt – men Fru
Sophie bortkaldtes i Maj 1539. Allerede i December havde hun
været Døden nær, og Venner havde hjemkaldt hendes Husbond
til hende paa Fædrenegaarden Vallen i Halland[2]. Det var muligt
under dette hans Ophold i Hjemmet, at de var blevne enige om
at ville betale saavel Udstyr som Bryllup for Jomfru Karen. Vist
er det, at Fru Sophie oplevede at se Værket fuldbragt og døde
først efter at have fejret Erik Krabbes og Karen Lykkes
Bryllup.
Ydede saaledes dette Ægtepar mere, end man selv efter Datids
Begreber kunde kræve, saa lyder Dommen haard over Hr.
Joachim Lykke. "Moderløs og saa godt som af hendes Fader forladt"
siger jo Ove Bille om Datteren. Hvad var da Grunden til denne
hans besynderlige Adfærd, dobbelt besynderlig i en Tid med
Anskuelser som hin?
Sagen lader sig aabenbart ikke forklare alene ud fra de store
Tab, han vel nok havde lidt i Grevefejdens Tid. Det er heller
ikke tilstrækkeligt at forudsætte hos ham en sygelig Frygt for
Udkommet eller nedtrykt Sjælstilstand, der lod ham i Døtrenes
Forsørgelse se idel Anledning til Sorg og Tilbagegang – han
havde seks, en af dem ægtede en Tornekrans, tre fik hver en
Krabbe, to gik i Mariager Kloster[3]
– tværtimod viser hans
Breve os ham oftere som baade lun og kry og i Reglen i velvillig
Forstaaelse med Vorherre om Hensigten med, hvad der sker.
Den mest afgørende Aarsag laa paa et andet Punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
