Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hr. Joachim Lykke undslaar sig for at yde sin Datter Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Og som I skriver om Perler, da haver jeg, saa hjælpe mig
Gud! ingen Perler, det veed jeg udaf. En Perlehue havde Maren
– Gud hendes Sjæl have! – vel besat med Guld og Perler i
Ørnklo [en Art Mønster], saa skøn som hun kunde findes
nogensteds i dette Land. Den fik [*c: gav] jeg Fru Hildeborg, og hun
lovede mig, at hun skulde skifte den i fire Parter, saa at Susanna,
Gertrud, Karen og Helvig skulde hver faa sin Part, saa der skulde
intet glippe udi. Hvad de have faaet den eller ej, det veed jeg ikke.
Andre Perler haver jeg ikke".
"Dermed eder den alsommægtigste Gud med Husbonde og
Børn, og alt det, I vel vil, til evig Tid befalet! Og megen og stor
Tak for alt Godt for alle de Venner, jeg veed nu".
Joachim Lykke,
Ridder.
Indeni Brevet laa følgende Seddel:
"Item kære Søster! en rød Fløiels Kiortel, vel højt bræmmet
med Hermelin, den haver jeg faaet [*c: givet] Fru Anna, den
Dannekone. Hun haver lovet at fly eder den til Karen. Kære Søster! I
tror aldrig saa gerne jeg vilde være i Tale ved Hr. Esge Bille for
nogen udi Verden, om han kom her nogen Tid i Landet, hannem
selv til stor Gavn"[1].
Hvor brændende just Lysten har været til at faa den skrappe
Svoger, Hr. Esge Bille, i Tale, er vel et Spørgsmaal. I hvert Fald
var der ingen Fare fra den Kant, Hr. Esge skulde først med
Kongen til Fyrstemøde i Brunsvig og senere i Statsanliggender til
Frankrig[2], saa Joachim Lykke
kunde foreløbigt føle sig rolig.
Hans afgivne Løfter skulde heller ikke trykke ham. Som det ses,
indskrænkede de sig til en meget ubestemt Bemærkning om
"saadanne Penninge, som her ganger", samt Anvisning paa en kvart
Perlehue og en rød Fløjls Kjortel.
Sligt var imidlertid for lidt for Jomfru Karen til at sætte Bo med.
Forgæves var dog alle Forsøg paa at bevæge Joachim Lykke til
at yde Penge. Man synes en Tid næsten helt at have opgivet
Sagen; det fik først atter Art, da Hr. Esge var vendt tilbage i
Efteraaret og selv skrev sin Svoger til.
Paa Esge Billes første Brev svarede Joachim Lykke blot med
Klage over, at han desværre ingen Penge havde, dog skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
