- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
36

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ned mod Vognens hvide Læderhimmel. Ud traadte en
allerkæreste lille Engel, der overrakte Dronningen Bibelen og
Stadens Nøgler. Alt var Glæde, hver Mislyd glemt og
Modsætningerne forsonede: Lige bagved Brudevognen gik Fru Gjørrild
Pedersdatters den hvide Svensker, med gyldent Bidsel og den
pragtfulde Guldsadel, "om hendes fyrstelige Naade lystede heller at
ride"[1].

*



Naar Udstyret var færdigt, førtes det, gerne en af de sidste
Dage før Bryllupet, til Brudgommens Hus. Denne højtidelige
Henbringen foregik i Reglen med stor Pomp, ofte til Vogns, selv
om begge Parter boede i samme By. Vognen kaldtes
"Kistevogn" eller "Brudevogn". Paa denne Vis kunde selv Smaafolk
være med til at faa "Brudevogn".

Før Indpakningen eller ogsaa ved Modtagelsen i
Brudgommens Hus, blev Udstyret vist frem og synet af en talrig Skare
saa vel blot nysgerrige som særligt indbudne. At dette gav
Anledning til et "[2]" fulgte af sig selv, og Regeringen
maatte af og til skride ind for at hemme Udskejelser. Helt
afskaffes kunde det ikke, thi det var jo nødvendigt, at kyndige Folk,
helst flinke Husmødre, var tilstede paa Brudgommens Vegne for
at paasee, at intet Stykke manglede, og det, der afleveredes, var
forsvarligt i alle Maader.

I Sverige og i Sønderjylland synes man at være gaaet til større
Overdrivelser end i det egentlige Danmark. Her er det mest
kun den blotte Fremvisning, der omtales[3]. I Sverige forbødes
ridende Optog ved Udstyrets Bortbringen[4].
Og i Sønderjylland og
Holsten maatte der nedlægges Forbud mod Sus og Dus med
Musik ved Synsforretningerne, storartet Optog med Brudesengen
gennem Gaderne eller vild Kørsel med Kistevogn og Rytterskare
i Galop over Markerne. Christian den Fjerde forbød al
Synsforretning, Johan Adolf indskrænkede sig til det mere opnaaelige:
at begrænse Tallet af lovligt indbudne til seks Koner, der
sagkyndigt maatte syne Brudesengen og Kisternes Indhold, men ikke
maatte festligt beværtes af Brudgommen[5].

Medens den hele Skik nu vistnok er ophørt i det øvrige

[1] Norske Samlinger I, 490-94.
[2] Syne-Gilde
[3] Forordn, af
1 Maj 1624. Sjæll. Tegnelser. R. A. -- Recessen 1643. Kolderup-Rosenvinge:
Gamle Danske Love IV 458.
[4] Gull. Lov. 24.
Schlyter: Sweriges gamla Lagar VII 59 og 196.
[5] Joh. Adolphs Ordnung
von Kleidung etc. 1600. Schleswig 1605. Bl. C3. -- Chr. IV’s
Polizeyordn. 27 Septbr. 1636 für Schlesw. u. Holst. (Glückstadt 1636.)
Bl. D2-E<sup>4</sub>. -- Joh. Adolfus genannt Neocorus:
Chronik des Landes Dithmarschen, herausg. v. F. C. Dahlmann.
(Kiel 1827.) I 110.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free