Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Var jeg i min Faders Land,
Da fik jeg Karm og Køresvend.
Men med Nidkærhed tog hendes nye Omgivelser sig af hendes
Belæring:
Dertil svared de svenske Fruer:
"I føre os hid ingen jyske Sæder!
"Sadel af Sølv og forgyldte Mile,
"Saa pleje de svenske Fruer at ride"[1].
Forskellen stod skarp og tydelig endnu i det 16de
Aarhundrede. De svenske Prinsesser fik fremdeles, til hvilket Land de
saa end blev bortgiftede, det hjemlige svenske Rideudstyr
med sig, om end man havde maattet føje sig saa meget efter
Tiderne, at der tillige bevilgedes dem en rund Sum til
Rejseudgifter[2],
hvoraf jo saa Pengene til Vogn i Nødsfald kunde tages.
Prinsesse Anna f. Eks., der Aar 1562 ægtede Phalzgreve Georg
Johan og maatte købe Vogn til den lange Tur fra Danzig ned
gennem Tyskland, udstyredes saaledes ikke desmindre med
forgyldt Sadel og Stigbøjler, guldindlagte Sadelklæder af rødt og af
sort Fløjl, Hovedtøjer og Miler, som om hun skulde sidde til
Hest det halve Ægteskab igennem[3].
Og Prinsesse Elisabeth, der
Aar 1581 ægtede Hertug Christoffer af Meklenborg, drog til sit
nye Fædreland med ikke mindre end 23 "Ride- eller Livkjoler",
hvoraf den til 20,000 Kr., aabenbart var beregnet paa et Indtog til
Hest og ikke som i Tyskland brugeligt til Vogns[4].
I Danmark udgjorde "Brudevognen" et af de kostbareste og
vigtigste Stykker, noget af det, hvorpaa der blev tænkt først,
hvad enten det saa var en fyrstelig eller blot en adelig Brud.
Magdalena Krognos fik saaledes til sit Bryllup omtrent Aar 1500
en kostelig Karm, rigt malet - Malerregningen lød paa seksten
Mark og to Sider Flæsk, – med Spærlagen af Klæde fra Leyden
og vel udstyret med Knapper og alt Remmesnider-Arbejde[5],
Jomfru Karine Gyldenstjernes Bryllup stod Aar 1567, men
allerede ved Midsommer 1564 havde Snedkeren hendes Brudevogn
i Arbejde. Om dens fremadskridende Udstyrelse med Jærnbeslag,
"Kapper" o. s. v. giver Faderens Regnskabsbog tre Aar igennem
jævnlig Oplysning[6]. Derimod er det ægte Folkevise-Overdrivelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
