Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid Hjemmespinderiet dødsdømt af Fabrikstilvirkningen
ved Dampmaskine. Nutildags ses kun i afsides Egne (Fig. 8) en
Gammelmor endnu troligt at betjene den Hjulrok, som for nogle
Menneskealdre tilbage Slægtens snildeste Hoveder havde
kappedes om at forbedre.
Til Udstyret i det 16de Aarhundrede hørte fremdeles en Seng.
En udskaaret, panelet Egetræs Himmel-Seng kunde være et
kostbart Stykke, og selv om man ved Seng kun forstod
Sengklæder, saa kunde disse med Underdyner, Hoveddyner,
"Dundyner", Puder, Lagener af hollandsk Lærred, Sengetæppe,
Spærlagen, Himmel og Kappe være værdifulde nok. Hertil kom, at
man især paa Landet meget ofte vel kun nævnede een Seng, men
underforstod Klæder til mange Senge. Jomfru Magdalena
Krognos fik saaledes til sit Udstyr, omtrent Aar 1500, ikke mindre
end tre "Herresenge" og sytten Dyner til "Svendesenge
"[1].
Forestillingen om den ene Seng, Brudesengen, vedblev dog
Aarhundredet ud at foresvæve Bevidstheden og holdt sig i det staaende
Enkelttal i Pragtudstyret. Selv hvor der var Raad til mere,
anskaffedes næsten altid kun eet Par Lagener, een Hoveddyne,
eet Haandklæde o. s. v. af fineste Slags. Muligt hørte det ogsaa
endnu ved Aarhundredets Midte i gammeldags Familjer
fremdeles til, at medgive et Stykke af, hvad der i sin Tid havde været
anset for nødvendigt Sengetilbehør. Mogens Gyldenstjerne gav i
det mindste Aar 1567 sin Datter Jomfru Karine i Udstyr et af
de gammeldags "Læderlagen"[2].
Brudens "Kiste" eller "Skrin" betød ligeledes noget mere, end
man straks skulde tro. Det var langtfra en blot Pakkasse, men
ofte et udskaaret eller dog malet Pragtstykke, bestemt til at pryde
Væggen i den tomme Storstue. Under rigere Forhold medbragte
Bruden naturligvis flere Kister. I en Fortegnelse over, hvad der
Aar 1662 fandtes i Kai Lykkes Gaard paa Købmagergade i
København, nævnes saaledes i Fruerstuen ikke mindre end seks
lange Kister, der maa have været ret anselige, idet de ansloges
til en Værdi af 60 Slettedaler. Paa Haandskriftets Bladrand er
tilføjet: "Af disse Kister lod velb. Jørgen Bjelke de tre hente, de
tre begærede Fru Øllegaard, efterdi det havde været hendes
Brudekister"[3].
De Brudekister og Skrin, hvormed Enkedronning
Sophia udstyrede Frøknerne Anna og Elisabeth, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
