Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enkedronning Sophia fik den Tilfredsstillelse, at Døtrenes Dobbeltudstyr
blev det prægtigste, der endnu nogensinde var udgaaet fra Danmark.
For Adelens Vedkommende beløb Medgift og Udstyr sig stundom
til Summer, der i det mindste efter nordiske Forhold var ret
anselige. Henrik Ranzau gav saaledes hver af sine fire Døtre
en Medgift paa 25,000 Daler og et hertil svarende Udstyr[1]. Ret
oplysende er det Tilbud, som Knud Rud Aar 1608 gjorde Peder
Munk for at faa Værgemaalet for dennes Broderdatter, den
senere saa bekendte Kirstine Munk. Han tilbød, "om Gud det
saa forseet haver, at Kirsten Munk med Giftermaal skal forandres,
da skal hende gøres en fri Bryllupskost og Udflyning med
Guld, Sølv, Perler, Klenodier og Boskab og andet, som en ærlig
Mand giver sin Datter med, eller og at give hende 5000 Daler
derfor"[2].
Blandt Udstyrets forskellige Poster fandt der en anden
Fordeling Sted end i en senere Tid, idet Brudens Klædedragt og
Smykker var det, der kostede mest, medens f. Eks. Møbler
nøjedes med en beskednere Sum.
Den Betydning, der tilkom Brudens Klædedragt,
forstaas først ret, naar man erindrer, at dette var et Udstyr for hele
Livet. Disse Stadskjoler, denne Perlehue og Dannekvindekaabe
var ikke blot hyppigt Barnets første voksne Stykker af denne
Art, men bestemte til at være hendes Festskrud ogsaa som
gammel og en Gang gaa i Arv til nye Slægter. Intet Under da, at de
baade anskaffedes rigelige samt af bedste Stof, og imødesaas med
Spænding af den lykkelige, der skulde have dem.
Prisen paa Saadanne Klædningsstykker og Antallet af dem var
selvfølgelig yderst forskelligt. Der var rene Kostbarheder som
den danske Prinsesse Dorotheas violbrune Fløjls Kjole med
dobbelt Guldbelægning, omhængt med Guldkæder, gennemstukket
med Guldstifter og overstrøet med Rubiner og Safirer[3]; eller den
svenske Prinsesse Elisabeths karmoisinrøde Fløjls Kjole med
Guld og Perler, der ansloges til 5000 Dalers Værd[4]. I slige
Tilfælde var naturligvis Antallet af øvrige Kjoler, Overkjoler,
Forklæder, Skørter o. s. v. hver især at regne i snesevis. Og der
var andre Udstyr, hvor Fattigdommen tydeligt tittede frem, trods
al hæderlig Kamp for at holde den nede, hvor en genoppudset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
