Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, saa synes den dog ikke at have gjort samme Indtryk
paa Udlændinge. Den franske Gesandt Carl Danzæus skrev
saaledes Aar 1575 hjem om et muligt Giftermaal mellem en svensk
Prinsesse og en fransk Prins: "Hendes Medgift er ikke store
Sager, kun. 100,000 Gylden, samt 30,000 Gylden til Klenodier,
og 20,000 til hendes Udfærd af Sverige"[1].
Selv en saa lille Fyrste
som Greven af Øst-Friesland lader til at have gjort
Vanskeligheder ved at skulle nøjes hermed. I det mindste skrev Gustav
Vasa, kun tre Uger førend Brylluppet stod Aar 1559: "Saa
forundrer os ikke lidet, at den Handel om vor elskelige, kære Datter
med 100,000 Gylden skal være den gode Greve og hans Raad
saa besværlig at beslutte, efterdi, Gud være lovet! at hun hverken
er halt eller blind«[2].
Da Kong Jacob den Sjette af Skotland Aar 1589 skulde have
Bryllup med Frøken Anna af Danmark, gjorde han i sidste
Øjeblik ligeledes Vanskeligheder og forlangte de 100,000 Gylden i
Medgift forhøjede til 333,000 Gylden. De danske Regeringsraader
svarede imidlertid, at de ikke turde fravige den af salig Kong
Frederik den Anden tagne Bestemmelse, at Medgiften skulde
være "75,000 Daler eller 100,000 Gylden, som kaldes gemenligen
en Tønde Guld" og desforuden de behørige Klenodier og
Smykker. De bad ham derfor "have dem undskyldt og ikke saa meget
anse Medgiften eller Penge som den højbaarne Frøkens Person
selv"[3].
Hermed fik de bragt Jacob den Sjette til Tavshed. En ret
ejendommelig Strid opstod derimod mellem Regeringsraaderne og
Enkedronning Sophia om Fortolkningen af Udtrykket: behørige
Klenodier og Smykker. Spørgsmaalet havde dobbelt Betydning,
fordi der ikke var én, men to Kongedøtre samtidigt at udstyre:
Frøken Elisabeth, der skulde ægte Hertug Henrik Julius af
Brunsvig-Wolfenbüttel, og Frøken Anna, der skulde være
Dronning i Skotland.
Politisk set kunde der muligvis være Grund til at give den
vordende Dronning et pragtfuldere Udstyr end Hertuginden.
Men anderledes maatte Sagen stille sig for Enkedronning Sophia.
Begge var de hendes Døtre og Moderhjertet lige nær. Og paa
en Maade havde de ogsaa været Kongekronen lige nær. Thi den
ældste Datter Elisabeth havde først været bestemt for Kongen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
