Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bryllup: Æresdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var maaske det dybeste Udtryk for Datidens Opfattelse af
Forholdet. Den var vokset frem af vidtadskilte Tiders Syn paa
Sagen, hedenske som kristelige, og havde senest draget ny Næring
af Luthers Lære om Ægteskabet som den Gud velbehagelige
Stand. Derfor kommer der ogsaa Flugt i Peder Palladius’ Ord,
naar han i Talen ved Falk Gøyes Bryllup 1551 udbryder: "Saa
har det ogsaa hos alle Folk og til alle Tider været Skik at fejre
Ægteskabets Stiftelse paa festlig Vis og ikke lade det foregaa i en
Afkrog. Var det ikke saa, saa vilde Parret ikkun blive til
Forargelse for andre, Mistanke opstaa, Ægtestand miste sin Hæder,
og Skellet forrykkes mellem Lønleje og Bryllup. Nej, en priselig
Skik har det været hos Alle og til alle Tider at fejre Brylluppet
paa festlig Vis, paa det at Godtfolk maa kunne vidne om de tvende,
at deres Ægteskab er lovligt"[1].
I spøgefuld Form gøres den samme Tanke gældende af en
anden Gejstlig fra det 16de Aarhundrede: Den kære Ægtestand,
der efter Syndefaldet er bleven noget vel salt, trænger til at faa
sin Begyndelse oversukret og indledes og stadfæstes med ærligt
Prang, paa det at unge Folk i al Tugt og barnlig Lydighed maa
glæde sig ved slig Æresfærd"[2].
Udtrykkene "Hædersdag" og "Æresdag" var da ganske
almindelige Betegnelser for Bryllupsdag[3]. Noget sjældnere brugtes
Ordet "Højtidsdag"[4], hvilket derimod blev det sædvanlige paa
Tysk, saa at "Højtid" (Hochzeit) paa dette Sprog endte med at
blive enstydigt med "Bryllup". Og ikke blot andre sproglige
Udtryk svarede hertil – som naar f. Eks. Præstens Virksomhed
ved Brylluppet kaldtes for "Ærestjeneste"[5] – men først og
fremmest de virkelige Forhold. Paa Bryllupsdagen var Brudgom og
Brud Nummer Et, ihvor de saa befandt sig. Kom en Rigsraad
ind i Kirkestolen til en Brudgom, stod denne øverst, selv om
han kun var Bonde[6]. Ja endog Kongen og Dronningen veg
Gang og Sæde for dem og lod Brudgom og Brud faa Plads paa
deres højre Haand, en Skik som en engelsk Udsending ved det
svenske Hof endnu Aar 1654 med Forundring var Vidne til[7].
Var Brylluppet saaledes en Hædersdag for de tvende, saa blev
det ogsaa Pligt for deres nærmeste at sørge for, at den fik saa
festligt et Præg som muligt. Skete dette ikke, faldt Skammen
herfor tilbage først paa Slægten, men fremdeles videre paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
