Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmarks og Norges Vedkommende se de følgende Henvisninger.
– 2 F. Hammerich i Historisk Tidsskrift 3. Række II 28-44. Joh. Grundtvig:
Meddelelser fre Rentekammerarkivet 1872: S. 208-14. Trods disse to Forfatteres noget
afvigende Resultater anser jeg
dog de af dem fremdragne Vidnesbyrd for at være ret vel samstemmende. Det ringere
Slutningstal hos Grundtvig fremkommer ved, at Landbefolkningen paa Sjælland, Møen,
Falster og Lolland Aar 1645 antages for, i Overensstemmelse med Forholdene 1769-1870,
at have udgjort 27 Procent af Danmarks samlede Befolkning. Saa høj en Procentværdi tør
jeg imidlertid ikke tillægge Befolkningen i disse Landsdele ved Aaret 1645, da netop disse
Egne led under Vornedskabets hele Tryk, medens Jylland endnu ikke ganske havde tabt
sin tidligere Flor.
– 3 Aschehoug i Langes Norske Tidsskrift for Videnskab og Literatur.
Christiania 1842. II 305-407.
S. 108. 1 Velschow i Historisk Tidsskrift IV, 7.
– 2 Ifølge Registre og Mandtal paa
Madskatterne af 1580 og 1583 for Malmøhus Len (Bilag til Malmøhus Lensregnskaber af
samme Aar, Rigsarkivet) udgjorde Antallet af Bønderne i Lenet Aar 1580: 3,835 Mand, og
Aar 1583: 4,139 Mand, hvilke Tal endda ikke angive den fulde Forøgelse, idet Børing
Birk 1580 regnedes med til Lenet, men ikke 1583, og Fru Tale Ulfstand i Mellemtiden havde
gjort 30 Lejebønder til sine Ugedagsmænd, saa at disse heller ikke forekomme i
Regnskabet af 1583.
– 3 Statistisk Aarbog for Danmark 1912. Tabel 148.
S. 109. 1 Carlson: Sveriges Historia under Konungarne af Phalziska Huset.
Stklm. 1856. II 5.
– 2 Encyclopædia Britannica 9. og 8. Udgave, Artiklerne "England" og
"Skotland". England med Wales talte Aar 1650: 5,450,000 Indb. (having probably risen less
than half a million during the lapse of a century); Aar 1750: 6,400,000 Indb.; Aar 1801:
8,892,000 Indb.; Aar 1874: 23,500,000 Indb. Skotlands Folkemængde var Aar 1707: 1,050,000
Indb.; Aar 1755: 1,265,000 Indb., og Aar 1874: 3,500,000 Indb.
– 3 I Christiania og Hamar
Stifter er 36 Procent af Fladerummet bevokset med Skov, i Bergens Stift kun 7 Procent.
I Jarlsberg og Laurvigs, Smaalenenes og Akershus’ Amter findes Norges tætteste
Befolkning, nemlig 2041, 1245 og 1138 Mennesker paa hver (geografisk) Kvadratmil. I det
Vestenfjeldske har de tættest befolkede Egne, Stavanger og Søndre Bergenhus Amter, ikke
mere end 630 og 424 Indbyggere paa hver Kvadratmil. (O. J. Broch: Statistisk Årbog for
Kongeriget Norge. Kristiania 1871. S. 28-29 og 548). I Jylland er kun 2,50 Procent af
Arealet bevokset med Skov, paa den fynske Øgruppe er 5,87, paa den sjællandske 9,71
Procent. (Lütken: De danske Statsskove. S. 3.) I Jylland bor der 1,748 Mennesker paa hver
Kvadratmil, i Fyn 3,722 og i Sjælland 4,762. Paa Jyllands Vestkyst er i Thisted Amt kun
0,02 Procent af Fladerummet skovbevokset, i Ringkøbing Amt 0,44 Procent, i Ribe Amt 0,57
Procent. Paa Østkysten er i Aarhus Amt 7,26 Procent af Arealet bevokset med Skov. (Samme
Skrift. S. 3.) I Ringkøbing Amt bo 902 Mennesker paa hver Kvadratmil, i Aarhus Amt
2,785.
– 4 Som Eksempel paa Befolkningens forskellige Tilvækst i Norges østlige og
vestlige Egne i Tidsrummet 1665-1801 kan anføres, at Tilvæksten alene hos Landbefolkningen
i denne Tid har været: i Hedemarken 227 Procent, i Buskerud 213 Procent, i Christiania
Amt 171 og i Akershus 166 Procent, medens den i intet af de vesten- og nordenfjeldske
Amter er naaet til 84 Procent, i Lister og Mandal endog har indskrænket sig til 39 Procent. (T. H. Aschehoug i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, udg. af Lange.
Christiania 1842. 2. Aargang. S. 403-4).
– 5 Falkman: Om Svenska skogarnas nuwarande tillstånd. Stockholm 1852. S. 119-24.
S. 110. 1 O. Nielsen: Historiske Efterretninger om Skadst Herred. S. 227.
– 2 Samlinger til jydsk Historie og Topografi V 267.
– 3 Scriptores rerum Danicarum. III 280-81.
S. 112. 1 Danske Magazin II 209.
– 2 Jens Kraft: Topog.-Stat. Beskrivelse over
Kongeriget Norge VI 524-25.
S. 113. 1 Christiania Posten 1849 no. 367 og 369.
– 2 Broch: Kongeriget Norge og det Norske Folk. Kristiania 1876. S. 19. – Norge i det 19de Aarhundrede I 200.
– 3 Fr. II anslog Antallet af bosiddende Bønder i Danmark til noget over
100,000. (P. V. Jacobsen: Det danske Skattevæsen under Chr. III og Fr. II. S. 194.)
Fradrages den til Skaane, Halland og Blekinge svarende Del, vil Resten blive omtrent
70,000. I Aaret 1873 udgjorde Antallet af Bøndergaarde paa 1 til 12 Tdr. Hartkorn i det
egentlige Danmark: 70,959. Medens Antallet i Aaret 1860 var 66,094, altsaa ikke synderlig
afvigende, var i de samme 13 Aar Antallet af Huse med 1 Td. Hartkorn eller derunder
tiltaget i en meget betydelig Grad fra 136,925 til 162,415. (Statistisk Tabelværk 3. Række
32te Bind S, XXXIX. Kbhvn. 1877).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
